I en artikel for nylig i avisen optræder professor Tove Malloy, Flensborg, igen som en af mindretallets faste støttepædagoger i den følsomme sag vedrørende tosprogede skilte i Sønderjylland. Endnu en gang gentager hun det ifølge hende åbenbart umættelige behov for intensive oplysningskampagner, der skal få mig og alle andre til at begribe, hvorfor Europarådets henstillinger skal gennemtvinges, selv om hun burde vide, at ingen uden for mindretallet vil eje og have de skilte.

Naturligvis har ingen sønderjyder og sydjyder behov for åndelig vejledning fra en professor i Flensborg om ovennævnte, da vi sagtens selv kan definere vore behov, vort ståsted og vor identitet, som aldeles ikke indeholder muligheden for at brodere Sønderjylland med tosprogede skilte. Det er utilgiveligt, at en landsmandinde ikke vil acceptere dette faktum, men ganske ufortrødent fortsætter med dette dødfødte projekt, som kun vil skabe konflikter, hvilket allerede er sket. Kan Tove Malloy fortælle den undrende offentlighed, hvilken visdom, der er forbundet med tvang?

Hun kan spare sig ulejligehden med de evindelige og nytteløse informationskampagner om noget, alle kender til bevidstløshed og måske lige genopfriske sin egen viden om sønderjydernes følelser og fornemmelser vedrørende ovennævnte. Her er en fantastisk litteraturhenvisning, som er god at få forstand af: Artiklen "Hjerteblod" i Weekendavisen den 16.august 2024.