Når sønderjyderne går til kommunalvalg 16. november 2021 og skal sætte deres kryds på det parti, som de fæstner deres lid til, er det slet ikke utænkeligt at borgmesteren i en eller flere af de sønderjyske kommuner vil komme fra det tyske mindretalsparti Slesvigsk Parti.
Ved det sidste kommunalvalg 21 november 2017 havde Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti en reel chance for at sætte sig på borgmesterposten i Sønderborg Kommune, som samtidig fik opbakning fra bestyrelsesformanden i Danfoss, Jørgen Mads Clausen.
 
Ifølge Jørgen Mads Clausen, ville netop Stephan Kleinschmidt være ”… den helt rigtige til at bygge bro mellem blokkene. Han er som en del af det tyske mindretal nærmest den fødte brobygger”, som Jørgen Mads Clausen udtrykte det 3. november 2017 til JydskeVestkysten.
Hvor borgmesterposten sidste gang gik til Erik Lauritzen fra Socialdemokratiet, kan Stephan Kleinschmidt og Slesvigsk Parti meget vel sætte sig i borgmesterstolen efter konstitueringen i tilfælde af at hverken Socialdemokratiet med Erik Lauritzen i spidsen eller udfordreren Ellen Trane Nørby fra Venstre kan mønstre et flertal med andre partier.
 
Samme situation gør sig gældende for Jørgen Popp Petersen, som er Slesvigsk Partis spidskandidat i Tønder Kommune. Med henvisning til splittelsen i Venstre, hvor den nuværende borgmester Henrik Frandsen i protest meldte sig ud af partiet og tog næsten halvdelen af medlemmerne med sig i det efterfølgende nystiftede parti Tønder Listen, ser mulighederne og perspektiverne gode ud.
 
Om vi i en eller flere sønderjyske kommuner skulle få en borgmester med rødder i det tyske mindretal vil ikke komme til at spille nogen nævneværdig rolle. Som det er tilfældet for det danske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) i Sydslesvig, som varetager landsdelens interesser, så er Slesvigsk Parti ditto at betragte som et regionalt parti, som har Sønderjyllands interesser for øje.
 
At tilhørelsesforholdet kun spiller en sekundær rolle, hvis den har betydning overhovedet, er Simon Faber fra SSW et fremtrædende og tydeligt bevis på, som i november 2010 vandt valget til posten som overborgmester i Flensborg.
 
Selvom Simon Faber i dag er forhenværende overborgmester i Flensborg, så kan Rostock stadig rose sig af at have en dansk borgmester ved navn Claus Ruhe Madsen, hvor ophavet heller ikke har betydning. Og skulle det være tilfældet, så har det kun været i positive vendinger, grundet
hans mesterlige håndtering af coronapandemien, medens coronapandemien var på sit højeste.
 
Sjovt nok er det Claus Ruhe Madsens danske baggrund, som hans vælgere tillægger, som årsagen til hans kompetente lederskab af kommunen. Derfor har kommunens borgere ifølge ham selv udtrykt ønske om, at få flere danskere indsat i de forskellige kommunale forvaltninger.
 
Som det lader sig forstå, modsat mange andre grænseregioner i og udenfor Europa er det dansk-tyske forhold forbilledligt og fremstår for mange verden over som rollemodel. Vores fælles historie rummer mange konflikter og krige. Men siden afslutningen af Anden Verdenskrig er det ved fælles kraft og vilje lykkes os, at skubbe dem i baggrunden og bane vejen for de gode minder.
 
Således deltog for første gang nogensinde i 2002 et kompagni af soldater fra den tyske forbundshær i en fælles dansk-tysk ceremoni på Dybbøl Banke for ikke at markere nederlaget eller fejre sejren, men for at mindes de faldne på begge sider i slaget ved Dybbøl i 1864. Fra 2011 blev markeringen udvidet med fælles militærmarch og parade gennem Sønderborg by
 
I juli i år kunne Danmark med et års forsinkelse på grund af coronapandemien fejre Sønderjyllands genforening med resten af landet. Fejringen fik deltagelse af den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og det tyske mindretal, og blev samtidig en bekræftelse på og markering af det gode dansk-tyske naboskab.

Senest har valget af Stefan Seidler fra SSW til den tyske Forbundsdag, ligeledes understreget at det danske mindretalsparti blot opfattes som et parti blandt flere, ligesom det er tilfældet for Slesvigsk Parti i Sønderjylland.

Med andre ord, dengang det handlede om ”dem” og ”os” hører fortiden til. Vi er kommet videre, og det er godt for Danmark, Tyskland og ikke mindst demokratiet.

Af Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue