Sport - Ritzau

92 år gammel baseballtrøje smadrer rekord på auktion

92 år gammel baseballtrøje smadrer rekord på auktion

92 år gammel baseballtrøje smadrer rekord på auktion

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Babe Ruth Jersey Auction Foto: Lm Otero/Ritzau Scanpix

En Babe Ruth-trøje fra 1932 er blevet solgt for mere end 160 millioner kroner på auktion.

Rekorden for det dyreste stykke sportsmemorabilia nogensinde blev smadret i weekenden.

Det oplyser auktionshuset Heritage Auctions ifølge Reuters.

En trøje, som baseball-legenden Babe Ruth bar i en finalekamp i 1932, er således blevet solgt for 24,12 millioner dollar, svarende til 161 millioner kroner.

Det er mere end dobbelt så meget som den tidligere rekord på 10,1 millioner dollar, svarende til 68 millioner kroner, som en køber betalte for en Michael Jordan-trøje fra en finalekamp i 1998 i 2022.

Babe Ruth-trøjen har da også en speciel historie tilknyttet.

Han bar den således i New York Yankees' tredje finalekamp mod Chicago Cubs i 1932, hvor han legendarisk pegede ud i luften, inden han slog en homerun.

Episoden har siden været meget diskuteret og har fået tilnavnet "called shot", omend man aldrig præcist har fundet ud af, hvad Babe Ruth forsøgte at signalere.

- Hvis det var et stykke kunst, ville det være som at købe Mona Lisa, siger Chris Ivy, der er direktør i Heritage Auctions.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Wort zum Sonntag

Pastorin Astrid Cramer-Kausch
Astrid Cramer-Kausch
„… alles wie immer!“