Sport - Ritzau

Aftale skal forbedre fodboldspillernes arbejdsforhold

Aftale skal forbedre fodboldspillernes arbejdsforhold

Aftale skal forbedre fodboldspillernes arbejdsforhold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FC Midtjylland - AGF , 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Organisationer, der repræsenterer 60.000 spillere og 1100 klubber, laver aftale om arbejdsforhold i fodbolden.

En aftale mellem to af fodboldens store organisationer skal være med til at forbedre arbejdsforholdene i international fodbold.

Fodboldspillernes internationale fagforening, Fifpro, og sammenslutningen af professionelle fodboldligaer, World Leagues Forum, har mandag i Geneve indgået en aftale. Det oplyser Fifpro på sin hjemmeside.

Aftalen skal ifølge spillernes fagforening fremme og beskytte helt basale principper i forholdet mellem spillere og klubber.

Derudover er det nu nedskrevet på papir, at spillerne skal have medindflydelse på store beslutninger inden for fodboldspillet.

Der er mange forskellige interesser på spil, når det handler om fodboldens fremtidige udvikling.

En undersøgelse foretaget af Fifpro fra maj viste eksempelvis, at 87 procent af de professionelle fodboldspillere ønsker at begrænse perioder med et tæt kampprogram.

En ubalanceret kampkalender med mindre end fem dage imellem kampe kan ifølge Fifpro-undersøgelsen gå ud over spillernes generelle sundhedstilstand og hindre dem i at opnå deres potentiale.

Fifpro repræsenterer mere end 60.000 professionelle fodboldspillere på verdensplan.

World Leagues Forum repræsenterer 44 ligaforeninger, deriblandt Divisionsforeningen i Danmark. De enkelte ligaforeningerne fungerer som paraplyorganisation for omkring 1100 klubber.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“