Sport - Ritzau

AGF forventer markant underskud efter stille salgsvindue

AGF forventer markant underskud efter stille salgsvindue

AGF forventer markant underskud efter stille salgsvindue

Ritzau
Aarhus
Zuletzt aktualisiert um:
3f superliga 29.spilerunde mesterskabspillet . superligakampen mellem AGF og FC Nordsjælland i Aarhus søndag den 14. maj 2023. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Der var ingen store salg i transfervinduet for AGF, som forventer et tocifret millionminus for året.

Der bliver spist et tocifret millionbeløb af AGF's egenkapital, hvis forventningerne til regnskabsåret 2024/25 indfris.

Selskabet bag den aarhusianske superligaklub har tirsdag på bagkant af et stille transfervindue på salgssiden meldt ud, at man forventer et negativt resultat før skat på 20 til 40 millioner kroner.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

Det står i kontrast til forventningerne til regnskabet for 2023/24. Regnskabet er endnu ikke klar, men de seneste udmeldte forventninger til det lyder på et overskud på 65 til 80 millioner kroner.

Salgene af Yann Bisseck, Thomas Kristensen og Adam Daghim for samlet mere end 100 millioner kroner er en væsentlig del af forklaringen på det flotte regnskab, man forventer at præsentere om tre uger.

Omvendt bød denne sommer ikke på store salg. Peter Bjur og Benjamin Hvidts overgange til Esbjerg og Jing Reecs til Melbourne Victory har kun indbragt mindre beløb.

Ifølge Transfermarkt har AGF til gengæld hentet spillere for i omegnen af 42 millioner kroner.

Samlet set betyder det altså, at man forventer et stort underskud, som vil bryde en ellers flot stime.

Lander regnskabet for 2023/24 som forventet, vil det være sjette år i træk, klubben sikrer sig et overskud på et tocifret millionbeløb. Om et år ser det til gengæld ud til, at det tocifrede millionresultat vil være rødt på bundlinjen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Grenzüberschreitender Verkehr: Warum Bus und Zug kaum eine Alternative sind“