Sport - Ritzau

Danmark og Sverige deler amerikansk fodboldhold i topliga

Danmark og Sverige deler amerikansk fodboldhold i topliga

Danmark og Sverige deler amerikansk fodboldhold i topliga

Ritzau
Gladsaxe
Zuletzt aktualisiert um:
Amerikansk fodbold: Mermaid Bowl XXXI Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Nordic Storm indtræder i European League of Football. Det amerikanske fodboldhold skal spille i Gladsaxe.

Fra næste sommer kommer der til at være en nordisk repræsentant i den bedste europæiske liga i amerikansk fodbold, European League of Football (ELF).

Erhvervsfolk og ildsjæle i Danmark og Sverige har etableret det første professionelle amerikanske fodboldhold i Norden under navnet Nordic Storm. I sommeren 2025 indtræder holdet i ELF.

Det oplyser Nordic Storms bestyrelsesformand, Michael Planeta, i en pressemeddelelse.

Det dansk-svenske hold kommer til at spille sine hjemmekampe på Gladsaxe Stadion, der også huser 2.-divisionsklubben AB's fodboldhold.

I ELF er der regler for, hvor mange udlændinge, man må have på holdene. Derfor drager Nordic Storm fordel af, at hverken danske eller svenske spillere tæller som udlændinge på det multinationale hold.

Det er planen, at holdet bliver forstærket "af et udvalgt antal erfarne amerikanske og europæiske spillere for at sikre et konkurrencedygtigt hold", siger formand Michael Planeta.

- Vi sigter mod at samle de mest talentfulde nordiske spillere, der i øjeblikket spiller på ELF-hold, og dem, der spiller i nationale ligaer rundt omkring i Europa, for at skabe det bedste amerikanske fodboldhold, der nogensinde er set i Norden, siger Michael Planeta.

Holdets målsætning er at blive en fast del af ELF's slutspil inden 2030.

ELF blev etableret i 2021. I indeværende sæson er der 17 hold fra ni forskellige lande i ELF.

Holdene er splittet op i tre geografisk opdelte konferencer, og alle hold spiller 12 kampe i ligaens grundspil. Søndag spilles sæsonens finale i tyske Gelsenkirchen, når østrigske Vienna Vikings møder tyske Rhein Fire.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Grenzüberschreitender Verkehr: Warum Bus und Zug kaum eine Alternative sind“