Sport - Ritzau

Danske Dorgu scorer i sen Lecce-skuffelse i Serie A

Danske Dorgu scorer i sen Lecce-skuffelse i Serie A

Danske Dorgu scorer i sen Lecce-skuffelse i Serie A

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
UEFA Nations League: Denmark vs Serbia Foto: Ulrik Pedersen/Ritzau Scanpix

Patrick Dorgu scorede til 1-0, da Lecce smed 2-0 og kun fik 2-2 mod Parma. Juventus og Napoli spillede 0-0.

Den danske landsholdsspiller Patrick Dorgu kom på måltavlen for sin italienske klub, Lecce, der sent lørdag spillede 2-2 hjemme mod Parma i Serie A.

Efter godt en halv times spil blev Dorgu spillet fri i dybden på kanten af offside, og han scorede sikkert til 1-0.

Siden kom Lecce på 2-0, og det lignede en sikker sejr indtil sent i kampen. Men dybt inde i tillægstiden slog Parma til to gange og fik uafgjort.

19-årige Dorgu fik på debut på A-landsholdet tidligere på måneden og scorede i sejren over Schweiz.

Lørdag overførte han målfarligheden til Serie A, hvor Lecce har fået fem point i de første fem runder.

Tidligere lørdag spillede Juventus og Napoli 0-0 i en jævnt trist affære. De to storklubber fra henholdsvis nord og syd kunne ikke nedbryde hinanden, og med kampens forløb kunne det næsten ikke ende andet end målløst.

Dermed har Juventus stadig ikke lukket mål ind i Serie A-sæsonen efter fem kampe.

På en foreløbig fjerdeplads har Juventus ni point, mens Napoli har ti som nummer tre. Torino har 11 på førstepladsen.

Juventus og Napoli virkede godt indstillede på hinanden og efterlod ikke meget plads at kreere i.

Det resulterede i en første halvleg nærmest blottet for gode muligheder.

En undtagelse var, da Juventus smed bolden væk midt på banen, så Scott McTominay kunne forsøge fra 20 meter, men skottens skud sad lige på keeper Michele Di Gregorio.

Det var første halvlegs eneste forsøg inden for målrammen.

Juventus måtte vente til det 49. minut, før Kenan Yildiz gjorde det samme.

Juventus havde bolden det meste af tiden, men skabte stort set ikke oplagte chancer. Napoli var godt organiseret og mere direkte i sit spil, når holdet angreb.

I kampens sidste halve time blev Juventus' dominans mere markant, og hjemmeholdet sværmede om Napolis felt.

Teun Koopmeiners blev spillet op til en god mulighed, men krøllede bolden over fjerneste målhjørne.

Større blev chancerne ikke, og 0-0 var uundgåeligt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserinnenbericht

Gudrun Struve
„Wanderclub Nordschleswig: Spaziergang in Kollund und Jahresversammlung“