Sport - Ritzau

Emily Pedersen tangerer Iben Tinning på europæisk hold

Emily Pedersen tangerer Iben Tinning på europæisk hold

Emily Pedersen tangerer Iben Tinning på europæisk hold

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Meijer LPGA Classic for Simply Give - Round Two Foto: Michael Reaves/Ritzau Scanpix

For fjerde gang i karrieren er Emily Pedersen udtaget til Solheim Cup. Det er lige så mange som Iben Tinning.

Golfspilleren Emily Kristine Pedersen havde i forvejen været med i Solheim Cup i 2017, hvor hun debuterede, samt i 2021 og 2023.

Og nu er Emily Pedersen også udtaget i årets udgave af Solheim Cup for det europæiske hold, der består af 12 spillere.

Dermed tangerer hun legenden Iben Tinning, der også blev udtaget fire gange.

- Jeg er meget begejstret for at blive valgt igen. Jeg elsker Solheim, jeg elsker at spille på et hold i golf, og jeg er stolt over at skulle spille for Europa igen, siger Emily Pedersen i en pressemeddelelse.

Norske Suzann Pettersen, der er kaptajn for det europæiske hold, skulle mandag udtage fire spillere ud over de i forvejen otte spillere, der var automatisk kvalificeret.

Her faldt valget på Emily Pedersen som en af de fire.

- Emily er en spiller, der lever og dør for Solheim Cup. Hun har en enorm passion, og hun har prøvet det før. Jeg ved, hvad jeg får med Emily.

- Hun bringer en masse til holdet, og hun er en fantastisk holdspiller, siger Suzann Pettersen.

Emily Pedersen ser frem til at dyste ved Solheim Cup i USA fra 13. til 15. september.

- Jeg har altid set op til Suzann, og jeg er spændt på at spille Solheim Cup på amerikansk grund igen, siger danskeren.

De øvrige tre spillere, der blev udtaget mandag, er englænderen Georgia Hall, svenskeren Anna Nordqvist og schweizeren Albane Valenzuela.

Holdet bestod i forvejen af englænderen Charley Hull, tyskeren Esther Henseleit, franske Celine Boutier, irske Leona Maguire, spanske Carlota Ciganda samt den svenske trio Maja Stark, Linn Grant og Madelene Sagström.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“