Sport - Ritzau

FCK slår tilskuerrekord til dansk kvindeklubkamp i premiere

FCK slår tilskuerrekord til dansk kvindeklubkamp i premiere

FCK slår tilskuerrekord til dansk kvindeklubkamp i premiere

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Jacob Lauesen og Peter Christiansen. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

2.-divisionskampen mellem FCK og B 73 Slagelse satte lørdag tilskuerrekord til en dansk klubkamp for kvinder.

5165 tilskuere havde lørdag eftermiddag fundet vej til Vanløse Idrætspark, hvor FC Københavns kvindehold havde første hjemmekamp i klubbens historie.

Det skriver FCK på klubbens hjemmeside.

Det gør opgøret i 2. division mod B 73 Slagelse til den mest sete kvindekamp mellem to danske hold.

- Det er en fantastisk dag for kvindefodbolden. Vi er blæst bagover af den store opbakning, og det bekræfter os i, at der er nogle store perspektiver for FCK i kvindefodbolden, siger direktør Jacob Lauesen til FCK's hjemmeside.

Tilskuertallet er væsentligt højere, end hvad tilfældet var, da herreholdet spillede sin første hjemmekamp 1. juli 1992. Dengang var 2711 tilskuere mødt frem.

Københavnerne kvitterede lørdag for den flotte opbakning med at vinde 3-0 over gæsterne fra Slagelse.

Lørdagens kamp var dog ikke den første for FCK's kvinder.

Holdet tyvstartede onsdag i pokalturneringen med en 7-1-sejr på udebane over Svogerslev BK.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“