Sport - Ritzau

Haaland-hattrick hjælper City til pligtsejr over oprykker

Haaland-hattrick hjælper City til pligtsejr over oprykker

Haaland-hattrick hjælper City til pligtsejr over oprykker

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Manchester City v Ipswich Town Foto: Craig Brough/Ritzau Scanpix

Ipswich chokstartede ude mod mestrene, men slap nådigt fra Manchester med et nederlag på 1-4 til City.

Manchester City er stævnet planmæssigt ud i jagten på et forsvar af Premier League-titlen. I premieren blev Chelsea slået, og lørdag blev det også til tre point med en 4-1-sejr hjemme over oprykkeren Ipswich.

Erling Haaland bankede tre mål i kassen og er nu oppe på fire scoringer i de to første kampe.

De stærkt undertippede gæster sendte chokbølger gennem Etihad Stadium, da nyindkøbte Sammie Szmodics, sidste sæsons topscorer i næstbedste række, på en friløber gjorde det til 1-0 efter bare syv minutter.

Det var første gang, man overhovedet var i nærheden af Edersons mål.

Men så spændte gæsterne ben for sig selv. Et klodset begået straffespark og to store målmandsfejl mellem minut 12 og 16 aflyste effektivt enhver tro på en sensation.

Den brasilianske kantraket Savinho, som er kommet til fra en af City Groups øvrige klubber, trak først et straffespark, som Haaland omsatte, inden han pillede bolden fra Ipswich-keeper Arijanet Muric og serverede den for Kevin De Bruyne.

Muric var dog ikke færdig med at dumme sig. Han afrundede de fire rædselsminutter med at komme helt skidt ud til en fremlægning, som Haaland kunne tage forbi ham og sende i kassen.

Den ensrettede trafik på plænen var genetableret. Ipswich mål var tungt belejret, og to gange måtte overliggeren hjælpe til for at undgå yderligere ydmygelse inden pausen.

For Ederson i Citys mål var største udfordring at holde kroppen varm som tilskuer til opgøret.

Ipswich havde ingen våben, som kunne true de forsvarende mestre og bringe spænding tilbage i opgøret. Gæsterne fra øst virkede også tilfredse med, at City løftede foden en smule fra speederen efter pausen.

Man kunne nemt have været bagud med 1-5 halvvejs i kampen, og nu kunne man med en koncentreret defensiv indsats slippe med 1-3 og skindet på næsen måske.

Erling Haaland var tæt på sit hattrick efter god times spil, men ellers anstrengte Pep Guardiolas tropper sig ikke voldsomt for at udbygge føringen.

Målmaskinen Haaland var dog opsat på at nå milepælen med tre mål i kampen. Kort før tid vendte han på en tallerken uden for feltet og klappede bolden fladt ind.

Danskerklubben Leicester, der som Ipswich er oprykker, tabte ude 1-2 til Fulham, som var uden nyindkøbet Joachim Andersen.

West Ham vandt ude 2-0 over Crystal Palace, Nottingham Forest slog Southampton 1-0, mens Tottenham nedlagde Everton med 4-0.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“