Sport - Ritzau

Japaner er klar til at møde Holger Rune i Hangzhou Open

Japaner er klar til at møde Holger Rune i Hangzhou Open

Japaner er klar til at møde Holger Rune i Hangzhou Open

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2024 US Open - Day 1 Foto: Mike Stobe/Ritzau Scanpix

Holger Rune skal møde den japanske kvalifikationsspiller Yasutaka Uchiyama i Hangzhou Open i Kina.

Når Holger Rune træder ind i anden runde af ATP 250-turneringen Hangzhou Open, bliver modstanderen japaneren Yasutaka Uchiyama.

Det blev en kendsgerning, da Uchiyama i første runde torsdag slog australieren James McCabe med cifrene 6-4, 6-4 i den kinesiske by.

Begge spillere havde været igennem kvalifikationsturneringen for at nå hovedturneringens første runde, hvor Rune som topseedet var oversidder.

Uchiyama rangerer som verdens nummer 160, hvorfor Rune regnes som klar favorit.

Kampen er endnu ikke blevet programsat.

Det bliver Runes første kamp siden nederlaget i første runde i US Open 26. august. Siden har den unge dansker blandt andet været i Danmark for at promovere to nye bøger.

I New York tabte Rune til amerikaneren Brandon Nakashima, og de to er faktisk seedet til at tørne sammen i semifinalen i Hangzhou.

Før Rune kan nå så langt, skal han ud over at slå Uchiyama også vinde sin kvartfinale mod enten Marin Cilic eller den ottendeseedede japaner, Yoshihito Nishioka.

Turneringen i Hangzhou spilles frem til på tirsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserinnenbericht

Gudrun Struve
„Wanderclub Nordschleswig: Spaziergang in Kollund und Jahresversammlung“