Sport - Ritzau

Nørgaard Møller bager op til ny succes i Storbritannien

Nørgaard Møller bager op til ny succes i Storbritannien

Nørgaard Møller bager op til ny succes i Storbritannien

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
776204882 Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix

Niklas Nørgaard Møller er på en delt andenplads efter åbningsrunden af BMW PGA Championship i England.

Golfbanerne i England ser ud til at bringe det bedste frem i den danske golfspiller Niklas Nørgaard Møller.

Med en åbningsrunde i seks slag under par torsdag har han lagt sig på andenpladsen i DP World Tour-turneringen BMW PGA Championship. Det er en af de største turneringer på touren.

Sammen med belgieren Thomas Detry er danskeren blot et slag efter den førende englænder, Matthew Baldwin.

Det er ikke mere end to en halv uge siden, at den 32-årige dansker snuppede karrierens første sejr på DP World Tour. Det skete også i England ved British Masters.

Torsdag noterede han sin første birdie på hul 3, mens rundens eneste malurt i bægeret kom på hul 6 med en bogey.

Formstærke Nørgaard Møller fandt dog hurtigt tilbage til det gode spil, som han har vist på det seneste. På de to følgende huller lavede han birdies og kom dermed godt ind til de sidste ni huller.

Her viste han stor stabilitet og kølighed på greenen. Han føjede yderligere fire birdies til scorekortet og slog sig helt frem i stillingen.

Landsmanden Jeff Winther kom også udmærket fra land på Wentworth Club-banen lidt vest for London. Fem birdies og to bogeys resulterede i en runde i tre slag under par.

Danmarks tre største navne i turneringen kom noget mere lunkent fra start.

Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard gik åbningsrunden i et slag over par, mens sidste uges danske triumfator på touren, Rasmus Højgaard, var ét slag dårligere.

Der er ni millioner dollar i præmiepuljen i turneringen. Det svarer til omkring 60 millioner kroner. Godt ti millioner af dem går til vinderen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Grenzüberschreitender Verkehr: Warum Bus und Zug kaum eine Alternative sind“