Leserbrief

„Fælles kamp mod ensomhed“

Fælles kamp mod ensomhed

Fælles kamp mod ensomhed

Børge Koch
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Der Kommunalratsabgeordnete Børge Koch freut sich, dass die Kommune das Problem Einsamkeit mit einer Strategie anpackt.

I Haderslev Kommune er arbejdet med at få etableret en fælles strategi mod ensomhed netop startet.

Baggrunden er opbakning fra Haderslev Byråd til et medlemsinitiativ fra Radikale Venstre, om at få etableret en strategi mod ensomhed.

Intentionen med initiativet er at skabe struktur og en fælles strategi på området blandt de mange aktører, der gør en flot indsats i forhold til at mindske ensomheden i kommunen, herunder hvordan vi endnu bedre udnytter eksempelvis de kommunale forebyggende hjemmebesøg m.v.

Visionen for udarbejdelsen af en strategi mod ensomhed er at nedbringe den ensomhed, der nedsætter livskvaliteten hos kommunens borgere.

Fakta om ensomhed:

· 350.000 danskere føler sig ensomme

· Ensomhed kan medføre forhøjet blodtryk, depression og søvnforstyrrelser

· Der er over 23.000 ekstra indlæggelser blandt personer, der er ensomme i forhold til personer, der ikke er ensomme

· Læger har 400.000 ekstra henvendelser hvert år på grund af ensomhed

I Haderslev Kommune ved vi, at imellem 2.900 og 3.500 borgere føler sig ensomme.

Formålet med at udarbejde en strategi mod ensomhed i Haderslev Kommune er i samarbejde med lokalsamfundet, at sætte fokus på de mange risici, der er ved langvarig ensomhed – samt skabe dialog om, hvad der yderligere kan gøres i Haderslev Kommune for at modvirke ensomhed.

Ensomhedsstrategien skal være udgangspunkt for endnu mere samarbejde og igangsættelse af lokale initiativer på området, set i et forebyggende perspektiv.

Tak til alle, der allerede nu bidrager til at mindske ensomheden i Haderslev Kommune, samt for engagement og deltagelse i udarbejdelsen af den kommende strategi!

Børge Koch,
Byrådsmedlem for Radikal Venstre i Haderslev Kommune,
Teglgårdsvej 23,
 6100 Haderslev

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Frank Truelsen
„Har politikerne glemt, hvem de repræsenterer?“

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„Så fik den lille ræv Bamseline fred! Eller gjorde hun?“

Leserbrief

Marie Skødt
„Bare whistleblower-ordningen havde vist sit værd!“

Leserbeitrag

Marie Skødt
„Ein schwieriger Balanceakt“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Ønskes: Et Danmark i balance!“

Leserbrief

Meinung
Baltser Andersen
„Offene Frage für Slesvigsk Parti“