Sport - Ritzau

Dansk golfduo kommer stærkt fra land i Arizona

Dansk golfduo kommer stærkt fra land i Arizona

Dansk golfduo kommer stærkt fra land i Arizona

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
LPGA Tour Golf Foto: Matt York/Ritzau Scanpix

Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen er på en delt niendeplads i Ford Championship.

De danske golfprofiler Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen fik torsdag en meget lovende start på turneringen Ford Championship i amerikanske Arizona.

Begge gik første runde med en score på seks slag under banens par, og det rækker til en delt niendeplads, efter at alle spillere er kommet i hus.

Aktuelt er der tre slag op til thailandske Pajaree Anannarukarn, som gik første runde i ni slag under par.

Mellem thailænderen og danskeren er blandt andet en femdelt andenplads, som alle gik banens 18 huller i otte slag under par.

Madsen leverede meget stabile syv birdies og én bogey, mens Pedersen præsterede hele otte birdies, men også to bogeys.

Går en af de to danskere hele vejen og løfter trofæet søndag, vil det være blot anden gang, at en dansker vinder en LPGA-turnering.

Nanna Koerstz Madsen blev i marts 2022 den første, da hun strøg til tops i Honda LPGA Thailand.

Den samlede præmiepulje i Ford Championship svarer til 15,5 millioner kroner, hvorfra vinderen snupper omtrent 2,3 millioner.

LPGA Touren disker i denne uge dermed op med en præmiepulje, der er på niveau med Indian Open på mændenes DP World Tour.

På mændenes PGA Tour afvikler man i denne uge Houston Open og dyster om mere end tre gange så stor en præmiepulje, og der bliver næppe en større udbetaling til feltets eneste danske islæt.

Thorbjørn Olesen gik således sin første runde i fire slag over par og er en del af den helt tunge ende.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“