Sport - Ritzau

Danske medier hylder Lauge og landstræner efter VM-triumf

Danske medier hylder Lauge og landstræner efter VM-triumf

Danske medier hylder Lauge og landstræner efter VM-triumf

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Finalen ved VM i herrehåndbold Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Medierne hiver superlativer frem i beskrivelsen af Rasmus Lauges præstation i VM-finalen.

Danmarks håndboldherrer er for tredje gang i træk verdensmester som det første hold i historien.

Efter søndagens finalesejr på 34-29 over Frankrig bliver hele holdet hyldet i danske medier. Særligt to personer får store ord med på vejen.

Den ene er landstræner Nikolaj Jacobsen, der nu har ført Danmark til tre VM-guld i ligeså mange forsøg.

Den anden er playmaker Rasmus Lauge, der efter at have været skadet i næste hele turneringen spillede en brandkamp søndag.

- Rasmus Guldklump spillede en perfekt finale og var hovedpersonen i den danske finalesejr på 34-29 over Frankrig, skriver Ekstra Bladet, der også fremhæver landstræneren.

- Smart træk at sætte Lauge hurtigt ind i forsvaret, mens Lauge også lynede i angrebet. Dette VM-guld er i høj grad Nikolajs fortjeneste. Han er nu historisk med tre gange guld i træk!

Også Jyllands-Posten hylder den 51-årige Jacobsen, der har været landstræner siden 2017.

- Før hans ansættelse som landstræner havde håndboldherrerne aldrig vundet VM-guld. Nu har holdet vundet titlen tre gange i træk. En historisk præstation, som Nikolaj Jacobsen naturligvis skal have en stor del af æren for.

Mikkel Hansen har i mange finaler været Danmarks helt store spiller, men søndag var det andre, der træk det største læs. Hansen var stort set kun spilfordeler og sad på bænken i det meste af anden halvleg.

Politiken hæfter sig ved, at Lauge i stedet kom på banen og "gjorde en helt afgørende forskel".

- Han afløste superstjernen Mikkel Hansen, der ikke rigtig kunne få det til at fungere i finalen, men det kunne Lauge, som 12 år efter at have været med til at tabe sin første VM-finale til netop Frankrig, fuldstændig brændte hallen af.

Danmark var foran med fem mål undervejs i første halvleg, men kort efter pausen udlignede Frankrig.

Ifølge TV2 var Lauge hovedårsagen til, at Danmark alligevel kunne trække fra og vinde med fem mål.

- Finalen vil blive husket som Rasmus Lauges store show. Efter en problematisk turnering genopstod han som verdensstjerne med en utrolig præstation i anden halvleg, lyder det fra TV2.

De danske spillere vil mandag blive hyldet på Rådhuspladsen i København.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“