Sport - Ritzau

Frygt for vandforurening tvinger superligahold væk

Frygt for vandforurening tvinger superligahold væk

Frygt for vandforurening tvinger superligahold væk

Ritzau
Hvidovre
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Brøndby IF - Hvidovre IF Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvidovre Kommune vil ikke salte superligaholdets bane af frygt for vandforurening, hvilket skuffer sportschef.

Hvidovres fodboldhold må de kommende dage forberede sig til forårets overlevelseskamp i Superligaen uden for kommunegrænsen.

Hvidovre Kommune vil ikke skovle sne væk og salte den træningsbane, hvor Hvidovre IF havde regnet med at klubbens spillere skulle træne. Kommunen frygter at saltning af banen vil forurene et vandløb.

Sportschef Peter Lassen er utilfreds med den forklaring og fortæller til Tipsbladet, at fodboldholdet har trænet på banen i 20 år uden problemer.

- Jeg er så skuffet over, at vi ikke kan træne. Altså, vi spiller i Superligaen, og vi har ikke noget sted at træne.

- Vi betaler husleje for at kunne træne og være i omgivelserne, og så kan vi ikke engang få lov til at gøre vores arbejde. Jeg synes, at det er for dårligt, siger Peter Lassen til Tipsbladet.

Sportschefen oplyser, at Hvidovre IF i stedet har lejet en træningsbane i Vanløse tirsdag, torsdag og fredag. Derudover er træningskampene i den kommende tid placeret på udebane.

Borgmester i Hvidovre Kommune, Anders Wolf Andresen (SF) bekræfter overfor Tipsbladet, at kommunen ikke vil salte banen.

Samtidig fortæller han, at man over årene er blevet klogere på, hvordan saltning påvirker miljøet omkring banen.

- Pointen er, at det vand, der bliver afledt fra banen, det løber ud i et vandløb. Så hvis vi går i gang med at salte den bane, så forurener vi det vandløb. Det kan vi ikke.

- Og det er en kendt problematik, så det burde klubben have forberedt sig på. At der kan komme snevejr, som kan gøre banen utilgængelig, siger Anders Wolf Andresen til Tipsbladet.

Oprykkerne fra Hvidovre IF indtager Superligaens sidsteplads med syv point efter 17 spillerunder i efteråret. Holdet er derfor blandt kandidaterne til nedrykning i foråret.

Hvidovre IF indleder forårssæsonen 18. februar hjemme mod Randers FC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“