Sport - Ritzau

Norsk skiløber genvinder World Cuppen i styrtløb

Norsk skiløber genvinder World Cuppen i styrtløb

Norsk skiløber genvinder World Cuppen i styrtløb

Ritzau
Aspen
Zuletzt aktualisiert um:
Audi FIS Alpine Ski World Cup - Men''s Downhill Foto: Sean M. Haffey/Ritzau Scanpix

Aleksander Aamodt Kilde gentog sin sejr i World Cuppen i styrtløb og satte samtidig norske rekorder.

Den norske skiløber Aleksander Aamodt Kilde har for andet år i træk vundet World Cuppen i styrtløb.

Det blev en kendsgerning, da han lørdag i overbevisende stil vandt sæsonens næstsidste afdeling i Aspen i USA.

Kilde vandt med 0,61 sekund ned til canadieren James Crawford på andenpladsen, mens schweizeren Marco Odermatt blev nummer tre.

Østrigeren Vincent Kriechmayr, der var den eneste konkurrent, som kunne stoppe Kildes samlede triumf, blev nummer fire lørdag.

Lørdagens World Cup-sejr var Kildes ottende i denne sæson. Dermed er han norsk rekordholder flest for World Cup-sejre i samme sæson, skriver NTB. Tidligere delte han rekorden med Aksel Lund Svindal og Kjetil Jansrud.

Seks af sejrene er kommet i styrtløb, de to sidste i super-G.

Samtidig nåede Kilde op på 21 sejre i karrieren. Dermed tangerer han Kjetil André Aamodts rekord for flest World Cup-sejre.

Mens Kilde ikke længere kan overhales i styrtløbskonkurrencen, er han samlet nummer to i den samlede World Cup. Her ligger Marco Odermatt til at vinde på grund af sin suverænitet i super-G og slalom.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“