Sport - Ritzau

Nyt World Tour-løb begejstrer danske cykelprofiler

Nyt World Tour-løb begejstrer danske cykelprofiler

Nyt World Tour-løb begejstrer danske cykelprofiler

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Anden etape af Tour de France 2023 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jonas Gregaard glæder sig over det nye danske World Tour-løb, mens Michael Mørkøv håber på en teknisk rute.

Den danske cykelfeber kan fortsætte i 2025 og to år frem. Torsdag blev det nemlig offentliggjort, at Danmark får sit helt eget World Tour-løb.

Og det begejstrer Uno-X-rytteren Jonas Gregaard, at danskerne endnu en gang skal være værter for en stor cykelbegivenhed.

- Det er helt fantastisk og fedt for dansk cykelsport og ikke mindst de danske fans.

- Jeg tror, at der er mange danske fans, som ser frem til det. Især hvis der kommer en masse gode ryttere, så er det jo endnu sjovere, siger han.

Jonas Gregaard deltog i sommerens Tour de France, og her var danskernes opbakning til cykelsporten tydelig - også selv om det var i Frankrig.

- Man kan tydelig mærke danskernes interesse. Ikke mindst i sommer til Tour de France. Der var det jo næsten 50 procent danskere på nogle af stigningerne, og dér var vi i Frankrig.

Danmark gjorde sig for alvor bemærket blandt løbsarrangørerne, da danskerne viste massiv opbakning ved de tre danske etaper på Tour de France-ruten i 2022.

Her deltog Jonas Gregaard ikke, og derfor glæder det ham, at der nu er en ny mulighed for at køre et stort løb i Danmark.

- Det er altid fedt at køre i Danmark, og jeg ville have ønsket, at jeg var med til at køre rundt inde i København, hvor jeg er fra, i 2022.

Ruten til den nye World Tour er endnu ikke fastlagt, men der er tale om et endagsløb for både kvinder og mænd. Løbet kommer til at starte i Roskilde og slutter i København.

Selv om området omkring hovedstaden ikke giver mulighed for mange højdemeter, tror Michael Mørkøv på, at man kan sammensætte en rute, der vil give et spektakulært cykelløb.

- Jeg synes som udgangspunkt, at fladbaneløb kan være utrolig spændende, hvis det er på en rute, der har nogle anderledes udfordringer end nødvendigvis bakker og bjerge, siger Mørkøv.

Han håber, at ruten kommer til at minde om den, man så ved VM i september i Glasgow, der i centrum af den skotske by bød på en række svære sving og passager.

- Man kan virkelig lave en teknisk svær rute i centrum af København, som selvfølgelig vil være fordelagtig for de hurtige ryttere, men også for de teknisk dygtige, siger Mørkøv.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“