Sport - Ritzau

Peter Christiansen forsvarer udskældte spillerindkøb

Peter Christiansen forsvarer udskældte spillerindkøb

Peter Christiansen forsvarer udskældte spillerindkøb

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FCK holder pressemøde Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fejlslagne spillerindkøb var et tema på tirsdagens pressemøde i FCK, hvor sportsdirektøren forsvarede sig.

Peter Christiansen var som sportsdirektør i FC København med til at fyre Jess Thorup som cheftræner efter skuffende resultater i Superligaen.

Som manden med ansvaret for at skabe en stærk trup modtog sportsdirektøren en række kritiske spørgsmål om fejlslagne spillerindkøb.

Der blev på tirsdagens pressemøde i Parken nævnt fejlslagne spillerindkøb som Luther Singh, Paul Mukairu, Akinkunmi Amoo, Khouma Babacar og Mamoudou Karamoko.

FCK råder lige nu over en trup på 29 spillere, og Peter Christiansen påpeger, at ikke alle kan spille hver gang.

- Der er kun 11 af dem, der kan spille. Så må jeg med min forfængelighed leve med, at der er nogle af dem, jeg har købt, som sidder uden for.

- Det lever jeg fint med. Jeg ved, hvordan det er i en fodboldklub, siger Peter Christiansen.

Han vil ikke vurdere, om han har gjort det godt nok som sportsdirektør.

Det vil bestyrelsesformand Allan Agerholm gerne og nævner i flæng Denis Vavro, David Khocholava Kamil Grabara og Viktor Claesson som gode eksempler på spillerindkøb.

- Jeg kunne nævne en hel stribe flere, siger formanden, der ikke fik nævnt Mathew Ryan, Christian Sørensen, Mohamed Daramy og Andreas Cornelius.

FCK-formanden blev direkte spurgt, om Peter Christiansen har gjort det godt nok.

- Når man handler en spiller, så køber man et menneske. Ind imellem er det bare sådan, at det menneske, der kommer ind, ikke lykkes med det, de bliver ansat til. I det her tilfælde at spille fodbold.

- Det er helt normalt, når vi har med mennesker at gøre. Vi har at gøre med mennesker, der arbejder i topsport, hvor udfaldsrummet er meget lille og konkurrencen benhård.

- Så samlet set, ja, siger Agerholm om sin sportsdirektør.

Peter Christiansen, som sad tavst og lyttede til formanden, brød selv ind med yderligere et forsvar for sine spillerindkøb.

- Vi må acceptere, at i fodbold er der altså spillere, der har brug for tid. Der er også købt spillere med potentiale.

- Ligesom der blev det med Pep Biel, der nu spiller i Olympiakos. Han gjorde det godt her i FCK, men det tog sin tid, forklarer Peter Christiansen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“