Sport - Ritzau

Shiffrin sætter sig alene på kvindernes World Cup-rekord

Shiffrin sætter sig alene på kvindernes World Cup-rekord

Shiffrin sætter sig alene på kvindernes World Cup-rekord

Ritzau
Kronplatz
Zuletzt aktualisiert um:
SKI-ALPINE-ITA-WORLD-WOMEN-GIANT SLALOM Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Den amerikanske skiløber Mikaela Shiffrin har vundet 83 World Cup-løb. Det har ingen anden kvinde præsteret.

I alpin skisport for kvinder er der lige nu Mikaela Shiffrin og alle de andre.

Det amerikanske unikum viste sig endnu en gang stærkere end konkurrenterne, da hun vandt i storslalom i italienske Kronplatz.

Det var hendes 83. World Cup-sejr i karrieren, og dermed slår hun kvindernes rekord, som landsmanden fra USA Lindsey Vonn længe var indehaver af.

De to delte rekorden før tirsdagens løb, efter at Shiffrin tangerede den tidligere på måneden.

Det var dog de færreste, der betvivlede, at Shiffrin ville sætte sig alene på rekorden inden for en overskuelig fremtid.

I tirsdagens løb var Shiffrin efter to gennemløb 0,45 sekunder hurtigere end Lara Gut-Behrami fra Schweiz, mens italienske Federica Brignone næsten var yderligere et sekund efter på tredjepladsen.

Hos herrerne har den svenske legende Ingemar Stenmark rekorden for flest World Cup-sejre med 86 af slagsen.

Også den rekord kan meget vel stå for skud.

Stenmark dominerede mændenes slalom og storslalom fra 1975, indtil han stoppede i 1989.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“