Sport - Ritzau

Sønderjyske fejrer DM-titel med partybus og Crazy Daisy

Sønderjyske fejrer DM-titel med partybus og Crazy Daisy

Sønderjyske fejrer DM-titel med partybus og Crazy Daisy

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Pokalfinale: Rungsted Seier Capital - SønderjyskE Ishockey Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

De nykårede ishockeymestre kommer fredag godt rundt i det sønderjyske landskab for at blive hyldet.

Sønderjyskes første DM-titel siden 2015 blev sikret i Esbjerg, og dermed blev den spontane guldfest indledt på fremmed grund.

Men de sønderjyske ishockeyfans bliver ikke snydt for guldfejring. Fredag kommer holdet og staben rundt i både Haderslev og Vojens.

At dømme ud fra transportmiddel og rute er der lagt op til fest i hvert fald.

- Spillertruppen med trænere og holdet bag holdet bliver transporteret til Haderslev med en partybus, som er stillet til rådighed af storsponsor Royal Unibrew, skriver klubben på sin hjemmeside.

Turen indledes fra hjemmebanen Sydjysk Sparekasse Arena i Vojens. Her samler partybussen holdet op og fortsætter til rådhuset i Haderslev, hvor borgmester Mads Skau indleder fejringen ved middagstid.

Herefter turnerer partybussen lidt rundt i byen med holdet, inden man besøger Gravene, Crazy Daisy og Bar de Ville.

Klokken 15 vender partybussen forlygterne mod Vojens. Her kommer holdet forbi Rådhuscentret og Kvickly til mere fejring.

Det hele slutter, hvor det startede. Ved hjemmebanen i Vojens er der internt arrangement i arenaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“