Tyskland melder sig klar til at åbne grænsen til Danmark, men den danske regering er stadig tavs. Grænseåbningen til Tyskland handler ikke kun om sommerturister og økonomiske tab, men i høj grad også om det tætte kulturelle fællesskab i grænseregionen. Mindretallene på begge sider af grænsen opfordrer sammen med Grænseforeningen til at prioritere en åbning af den dansk-tyske grænse inden det gode naboskab tager skade.

Regeringen har fra start haft en meget national tilgang til coronakrisen. Det er forståeligt. Men det er et problem, at den dansk-tyske grænse fremstår som en ydermur, der skal forsvare os mod smitte. For sønderjyderne opleves grænsen nærmere som et naturligt markskel til naboens jord. Vel at mærke en velkendt nabo, der lever præcis lige så meget op til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, som vi selv gør.

Statsministeren siger, at grænselukningerne er et spørgsmål, hun vil tage op senere. Vi har fuld forståelse for, at man i en krisesituation hellere vil gøre for meget end for lidt. Det er også prisværdigt at handle hurtigt ud fra sundhedsfaglige anbefalinger. Men grænselukningen skete ikke af sundhedsfaglige grunde. Det var en politisk beslutning. En beslutning med risiko for store kulturelle konsekvenser, fordi den på sigt skaber afstand og forbehold, hvor der er brug for tæt dialog og tillid.

Er cafégæster i Tønder mere smittebefængte, hvis de kommer fra Flensborg end Sønderborg? Er bedsteforældres møder med børnebørn farligere, fordi de sker på tværs af grænsen? Nej. Men sådan ser det ud, hvis man betragter alle udlændinge som smittefarlige fremmede og holder op med at tale med sine naboer. Faren ved fysiske grænser er, at de skaber mentale grænser.

Grænselandets beboere anerkender selvfølgelig de dansk-tyske forskelligheder, men har samtidig årtiers gode erfaringer med at finde fælles løsninger. Ud over de tætte forbindelser hen over grænsen er grænselandet også dybt præget af sin fælles historie og sine mindretal. Det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvig har i denne sammenhæng særlig betydning for brobygningen hen over grænsen. Vi er dybt taknemmelige for den bevågenhed og de økonomiske tilskud, den danske og den tyske stat yder os, men vi er samtidig fuldstændig afhængige af tætte relationer og personlige møder med befolkningen i vores moderlande. En væsentlig del af mindretallenes DNA er det brede folkeoplysende foreningsarbejde på tværs af grænsen.

2020 markerer 100-året for den dansk-tyske grænsedragning og er udråbt til dansk-tysk kulturelt venskabsår. Lad os nu gøre alvor af skåltalerne og tale med vores tyske naboer på den anden side af grænsen om en koordineret og samtidig åbning, selvfølgelig i sundhedsforsvarlig hastighed, men parallelt og samtidigt. Det er godt naboskab. Og det er afgørende for at fastholde de mange kulturelle udvekslinger og den indbyrdes tillid mellem Danmark og Tyskland, såvel som mellem mindretal og flertal i grænselandet.

Jens Andresen,
formand for Grænseforeningen

Gitte Hougaard-Werner,
formand for Sydslesvigsk Forening

Hinrich Jürgensen,
formand for Bund Deutscher Nordschleswiger