Leserbrief

„Grøn -, CO2-neutral, vedvarende og bæredygtig energi“

Grøn -, CO2-neutral, vedvarende og bæredygtig energi

Grøn -, CO2-neutral, vedvarende og bæredygtig energi

Oluf Johnsson
Lügumkloster/Løgumkloster
Zuletzt aktualisiert um:

Oluf Johnsson kommentiert den Leserbrief „En bæredygtig strategi for elforsyningen" vom 20. april 2020 von Paul W. Dall.

Paul W. Dall har een bestemt interesse, som han iklæder alle mulige andre gevandter end den egentlige, som han ikke omtaler: hans personlige økonomiske interesse i at få opstillet et par store havturbiner, så han kan få del i de mange penge, som via forskellige tilskudsordninger stadig tilflyder vindmølleopstillerne på fællesskabets bekostning ikke mindst på de små lokalsamfund, der splittes i atomer.

Tillad mig derfor at bringe et par konkrete og nøgterne oplysninger til læserne om den anden side af vindmøllemedaljen.

Ingen har endnu med konkrete saglige og dokumenterede oplysninger kunnet gøre præcist rede for, hvad „bæredygtig, CO2-neutral, grøn & vedvarende energi" er andet end flotte slagord, som klimaalarmister og vindmølleentusiasternes proselytter svømmer hen over i nærmest religiøst prægede lovprisninger om vindmøller som „grønne, CO2-neutrale & vedvarende energikilder”.

Lidt basal fysik: Al energi er vedvarende. Den kan skifte form og ender til sidst altid som varme! Hvad grønt er der ved det?

I 2013 var der ca. 200.000 store vindmøller her på Jorden. De producerede 0,7 % af verdens energibehov. Den eneste energikilde, der kan tilfredsstille det stigende energibehov på grund af en voksende middelstand verden over, er kernekraft. Vind- sol og vand-energiens andel falder konstant og kommer aldrig til at levere mere end 7% her på kloden, fordi de er ustabile leverandører. Hvordan skulle det blive CO2-neutralt og vedvarende?

Endelig er der så miljøet: Nu vælter det formelig ind med undersøgelser, der viser disse kæmpe industrianlægs skadelige virkninger på mennesker, dyr og sandelig også på plantelivet i mange kilometers afstand med rystelser, lavfrekvent støj, infralyd, vibrationer og rystelser.

Det er almindeligt anerkendt i medicinsk videnskabelige kredse, at det tager 5 til 7 år at udvikle kroniske tilstande med søvnforstyrrelser, diabetes-2, forhøjet blodtryk, hjertesygdom med blodpropper i lunger eller hjerne, så blot antydninger af disse problemer burde få alle alarmklokker til at lyde hos vore politikere, så de omsider at sætte en stopper for vanviddet nu!

Disse monstre på land vil for tid og evighed ødelægge vor enestående flora og fauna i og omkring Marsken, Verdens Naturarv! Visse enkle metalliske dele fra møllerne kan måske genbruges, men vingerne aner man i dag ikke, hvad man skal gøre med! Dem skærer man i stykker. Hvad frigøres der herved af farlige fibre og cancerogene stoffer? (Tænk på de syge medarbejdere ved vingeproduktionen eksempelvis hos Vestas i Vamdrup, som vi har læst om og set på TV)!

Vingerne bliver derefter begravet med bulldozere. Så er de væk, indtil vore efterkommere måtte finde en løsning, som vi nu søger efter i Grindsted, ved Harboøre Tange, Nordals etc! Hvordan kan udtjente vindmøller og disse beskæmmende affaldsdepoter være bæredygtige, rene og menneskevenlige?

Den eneste reelt „grønne”, CO2-neutrale energikilde, som vi ikke kan tømme, er moderne kernekraft, især i form af Thoriumværker, der er lavradioaktive og  selvregulerende. De kan altså ikke løbe løbsk og eksplodere. De kan bygges så små, så de kan stå i en standardcontainer.

England er igang med at producere 15 mobile værker af denne type. De kan endda forbrænde 98% af oplagrede, udtjente uranstave, så der kun er 2% tilbage, svagt radioaktivt affald, der er neutraliseret på 200 år, hvor oplagrede, brugte højradioaktive uranstave, først er neutraliserede efter 12-15.000 år.

En effektiv måde at reducere atomaffald på! Endelig kan de ikke anvendes militært! Det er ikke muligt i dag at forudse, hvornår denne kilde kunne være opbrugt! Der er umådeligt store energimængder i meget små mængder Thorium!  Hvad er så nu „grøn” i CO2-religionen?

Hvorfor skal energien være CO2-neutral? CO2 er planternes vigtigste byggeklodser til plantevæksten. Til gengæld får vi ilt fra de grønne planters fotosyntese. Hvad er nu egentlig vedvarende og bæredygtig energi?

PS.: For god ordens skyld: Vores dejlig jord har det rent faktisk glimrende. Den passer bedst på sig selv. Det skal eller kan mennesker ikke blande sig i, hvis vi skal undgå et apokalyptisk ragnarok. Det kan mennesker heldigvis ikke ændre en tøddel ved.

Den ’sorte olie’ er altså også ’grøn, vedvarende energi’: Den er lagrede plantedele i uanede mængder, der under højt tryk over millioner af år er omdannet til det ”sorte guld”, olie, som man for 100 år siden troede var opbrugt i løbet af fem år. Denne tidsfrist er blevet skubbet foran os mange gange siden på grund af den teknologiske udvikling. Vi har kun brugt en brøkdel af det grønne, „sorte guld” i godt 100 år.

Der ligger i undergrunden uanede mængder dannet over hundreder af millioner af år. Der er rigeligt at tage af længere, end nogen af os kan forudse i dag! Så lad os gøre noget ved det, vi umiddelbart kan gøre noget ved: Forureningen, først og fremmest der, hvor det batter: De 10 store floder i Asien, Afrika og Sydamerika samt rundt om Østersøen i Polen og Baltikum. Dokumentationer for ovenstående foreligger i massevis. „Es gibt Viel zu tun, packen wir es an!“

 

Oluf Johnsson, Med CPE, Dipl. AE, Branderupvej 30, Bjerndrup, Lügumkloster

Oluf Johnsson antwortet auf einen Leserbrief von Paul W. Dall.

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“

Sønderjysk Elitesport

Jens Kragh Iversen
Jens Kragh Iversen Sportredakteur
„Eine Ära geht bei Sønderjysk Elitesport zu Ende“