Leserbrief

„Åbent brev til formand, Bo Jessen!“

Åbent brev til formand, Bo Jessen!

Åbent brev til formand, Bo Jessen!

Britt Tryde Haarløv, Værftvej 5, Tønder
Tondern/Tønder
Zuletzt aktualisiert um:

Britt Tryde Haarløv, Tondern, geht es wieder um die Bewahrung des historischen Stadtbild Tonderns. Dem Vorsitzenden des Technischen Ausschusses, Bo Jessen (V), schreibt sie daher einen offenen Brief.

I Jyske-Vestkysten d. 18.5.20 udtaler du så smukt, at ”man bliver nødt til at behandle alle borgere ens”! Er du helt sikker på, at kommunen efterlever sine egne kønne forskrifter?

Ja, hvor det drejer sig om ganske ligegyldige sager som nuancen på et tegltag, som ikke kan ses fra gaden, så går man nidkært efter synderen – men ellers? Hvad med sorte (glaserede?) tegltage på huse på Provst Petersens vej og i Vidågade.

Hvad med den katastrofale tilsidesættelse af alle bevaringsregler, lokalplaner og fredninger, da man uden at tage hensyn til Tønders historie pressede et ulykkeligt byggeri ned bag rådhuset på byens mest historiefortættede areal? Hvad med alle hullerne i husrækkerne netop i Nørregade/Mellemgade kvarteret – skulle man ikke bruge lidt energi og midler på at få lukket dem med smukt og hensynsfuldt byggeri?

Godt, der i Tønder findes personer, som stadigt tager vare på byens huse – jeg tænker på de fornemme istandsættelser af Lillegade 6 og det flotte, røde hus Gråbrødrevej, hjørnet ud til Jomfrustien! Tak til dem, der gennemfører forskønnelser med sans for byens arkitektur!

Landets kommuner har gennem de seneste kommunalreformer fået voldsomme udvidelser af deres magtbeføjelser. Eksemplerne er talrige – se bare østpå, hvor man i disse dage giver kommunal tilladelse til at tilsvine den skønne Øresundskyst! Landet som helhed, inklusive Tønder kommune, savner i den grad brugbare ankeinstanser, så den kommunale magtfuldkommenhed ikke løber grassat! Afventer spændt svar på mine indledende spørgsmål!

 

Mehr lesen

Nachruf

Meinung
Hans Schmidt Lindholm
„Farvel til Skærbæk-høvdingen“

Leserbrief

Meinung
Karsten Drøjdal
„Klarhed og åbenhed i Tønder Kommunes beslutningsprocesser“

Leserbrief

Meinung
Torben Struck
„Den Grønne omstilling fortsætter“

Leserbrief

Meinung
Barbara Krarup Hansen
„Afvisning fra Ankestyrelsen“

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„  Velfærd i dagens Danmark!“

Leserbrief

Meinung
Ernstwalter Clees
„Wo bitte gehts zum Herzogtum Süderjütland?“