Løsgængerne i byrådet med Borgmester Henrik Frandsen i spidsen, Borgerlisten og SF havde indbragt et beslutningsforslag for kommunalbestyrelsen.

Forslaget gik ud på at fremme vindmølleprojektet i Haved, Rejsby hede og ved Arrild.

Forslaget blev samlet i en „klump”, selvom de såkaldte vedtagne „guidelines” bestemmer, at kommunalbestyrelsen skal tage stilling til dem enkeltvis.

Det havde Borgmesteren som mødeleder åbenbart glemt. Eller som en sagde til mig: de bruger disse „guidelines” som vinden blæser.

Men det som undrede mig meget, er de ovenstående løsgængere og partiers tilgang til det politiske håndværk og proces.

For som anført blev Arrild projektet netop også foreslået af Borgmesteren med flere.

Men da det kom til stykket, og kommunalbestyrelsen skulle forholde sig til Arrild projektet som foreslået af Slesvigsk Parti, så kunne man næsten ikke se de førnævnte personer og partier for bare skosåler.

De var væk. De kunne ikke stemme for Arrild projektet.

Hvorfor? Fordi de ville have det hele. Alt eller intet.

De selvsamme personer som er så ihærdige fortalere for grøn omstilling, vindmøller her og der, milliardinvesteringer, lyserød fremtid med jobs, bosætning osv. var pludselig væk.

Det mindede mig om dengang, når vi som børn legede i skolegården, og én pludselig sagde: hvis i ikke spiller som jeg vil, så vil jeg slet ikke være med.

Resultatet blev altid det samme. Vi andre fortsatte med at spille sammen.

Forlanger du at alle skal danse efter din pibe, risikerer du at komme til at stå alene.

Det lærte jeg i skolegården.

Claus Hansen, medlem af Venstre
Søgårdsvej 22
6240 Løgumkloster