Vi er så heldige at bo i en købstad med mange flotte historiske huse og gademiljøer. Sammen med vores flotte beliggenhed ved fjorden og omkranset af skove er det noget af vores største aktiver.

I en stor undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania, mener næste halvdelen af os, at kulturarv har stor betydning når vi skal vælge, hvor vi skal bo. Ifølge samme undersøgelse er 8 ud af 10 parate til at betale mere for at bo i et bevaringsværdige hus.

Vi skal passe bedre på de bevaringsværdige bygninger i og omkring Aabenraa. Derfor er det godt, at der allerede er lavet en række bevarende lokalplaner. Men, der er stadig mange bygninger, der ikke er omfattet af disse planer. Vi opfordrer kommunen til at afsætte ressourcer til også at få lavet bevarende lokalplaner for Skibbrogadeområdet, Jørgensgaardområdet, Kalvø og dele af Løjt land.

Vi har desværre set nogle kedelige eksempler på dispensation til at ændre eller endda helt nedrive bevaringsværdige ejendomme. Vores opfordring er kun at give dispensation, såfremt de ønskede ændringer fastholder eller, endnu bedre, øger bygningernes bevaringsværdi.

Den miljømæssige nødvendige reduktion af CO2 udledningen gør at vi skal tænke helt anderledes før vi giver dispensation til nedrivning af en bevaringsværdig ejendom. Beregninger udført af Rambøl viser at langt den største CO2 udledning med en ejendom forekommer under opførelsen og ikke ved opvarmningen som mange tror.

De bevaringsværdige bygninger udgør et fælles gode. De er smukke at se på og de skaber en dejlig atmosfære i byen og på landet. Men, det er ofte dyrt at istandsætte og vedligeholde dem. Der kræves ofte materialer, der er dyrere end de gængse i byggemarkedet og samtidig vil det ofte være dyrere i håndværkertimer.

Derfor er det fornuftigt, at samfundet giver en hjælpende hånd til ejerne af de bevaringsværdige bygninger. Kommunen har mulighed for at støtte via byfornyelsesmidler. Vi er glade for at Aabenraa anvender denne ordning. Vi er kede af at staten ikke mere refunderes halvdelen heraf hvis det drejer sig om huse i en købstad. Det glæder os også at kommunen har støttet uændret. Jeg skal opfordre til at byrådet forhøjer rammestøtten med den ½del staten ikke mere refunderer – gerne indtil refusionsordningen genindføres. Samtidig skal jeg opfordre til at de enkelte byrådsmedlemmer presser folketinget til at få ændret dette forhold tilbage til ½ refusion fra staten.

Kommunen har ikke råd til at lade være, fordi undersøgelser fra Realdania har vist, at bevaringsværdige bygninger øger tilflytningen og antallet af turister og at bygningerne også har en højere værdi. I gennemsnit sælges de bevaringsværdige enfamiliehuse for 18% højere kvadratmeterpriser end gennemsnittet af andre enfamiliehuse i området. Jo højere bevaringsværdi, jo højere salgspriser – helt op til 30% mere end gennemsnittet.

Hertil kommer, at et gennemsnitligt enfamiliehus, der ikke er bevaringsmæssigt, også har en højere salgspris, jo flere bevaringsværdige bygninger, der ligger i lokalområdet – helt op til 13% mere.

Målt på bundlinjen skaber bygningsarven værdi: nye borgere betyder flere skatteydere i kommunen, vedligeholdelse sikrer håndværkerne spændende arbejde og turister skaber nye arbejdspladser i lokalområdet.

Vi vil gerne høre holdningen til dette vigtige område fra venstre, socialdemokratiet og de konservative.

Svend Nielsen,
formand Aabenraa Byhistoriske Forening og Bevaringsfond

Aabenraa