Leserbrief

„Danmark bør støtte mindretallene“

Danmark bør støtte mindretallene

Danmark bør støtte mindretallene

Nils Sjøberg
Nils Sjøberg
Kolding
Zuletzt aktualisiert um:

Nils Sjøberg setzt sich für die Minderheiten ein und fordert das Folketing auf, dem einstimmigen Beschluss des Deutschen Bundestages zu folgen und die Bürgerinitiative Minority Safepack (MSPI) zu unterstützen.

De europæiske mindretal er hårdt trængte. Forskelsbehandling mellem flertal og mindretal er stærkt udtalte. Der er voldsom diskrimination i flere lande. Det danske Folketing bør derfor følge den tyske Forbundsdags enstemmige indstilling til Forbundsregeringen om at støtte op om borgerinitiativet Minority Safepack Initiative (MSPI).

Målet med MSPI er at bakke aktivt op om forbedringer af forholdene for Europas mindretal. Sagen skal behandles i EU-Kommissionen inden 15. januar 2021. Det haster derfor med en klar og utvetydig dansk markering på området.  

Med MSPI lægges der blandt andet op til at mindretallene skal have mulighed for at opretholde deres egen kultur og lære deres eget sprog.

Det burde være indlysende for alle 27 medlemslande, der alle har underskrevet ”Rammekonventionen for nationale mindretal” og ”Sprogpagten”. Men sådan er det desværre ikke.

Danmark bør bakke op om de ni målsætninger i det europæiske borgerinitiativ MSPI, ligesom et stort flertal i EU-Parlamentet gjorde den 17. december.

Målene er grundlæggende og burde være en selvfølge for alle. Det gælder blandt andet: Mindretallenes ret til uddannelse. Mindretallenes ret til at ytre sig. Mindretallenes ret til at bevare eget sprog og egen kultur. Mindretallenes ret til at deltage i det kulturelle og sociale liv på lige fod med flertalsbefolkningen.

Det er afgørende, at det danske Folketing og den danske regering gør det klart, at Danmark og EU har et ansvar for at sikre alle borgere retssikkerhed.  

Kritikerne af MSPI argumenterer med, at det er en statslig opgave at beskytte Europas mindretal. Det burde det også være. Men det har desværre vist sig ikke at være alle lande, som lever op til dette.

Derfor bør Folketinget og den danske regering følge den tyske Forbundsdag og EU-Parlamentet og bakke op om mindretallene. Det haster, da opbakningen til mindretallene skal behandles i EU-Kommissionen umiddelbart efter nytår.

Nils Sjøberg, radikal folketingskandidat i Sønderjylland
Rytterknægten 6, 6000 Kolding

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Ernstwalter Clees
„Wo bitte gehts zum Herzogtum Süderjütland?“

Leserbeitrag

Meinung
Asger Christensen
„Stop svineriet med dåser i naturen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Stine Bosse skærer sin målgruppe i EP-valgkampen“

Leserbrief

Herrmann Augustin Günter Weitling
Hermann Augustin
„Mit Günter Weitling – einen guten und treuen Freund verloren“

Nachruf

Mikael Larsen
„Ein Nachruf auf Thorkild Jacobsen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vågn op inden det er for sent“