I sin ekstremt hidsige kommentar til min kritik af Harro Hallmann afslører JAP kun,at han ikke har læst eller forstået mine diverse indlæg i deres sammenhæng. Mit udgangspunkt var at fremhæve Hallmanns faktuelt forkerte og meget pinlige påstand om,at de sønderjyske nationalsange har antityske undertoner. Man skulle jo tro,at dette alene burde undre en historiker. Men nej. Hallmann er naturligt nok bange for i forskellige medier at diskutere eller endda undskylde sin store lapsus og gemmer sig nu bag en disput om Sprogpagten,hvad der ikke sømmer sig for en mand på et af mindretallets vigtigste poster som sekretariatsleder i København, og som endda opfatter sig selv som "brobygger"(se avisens tillæg WIR,nr.23,side 21). Jeg undrer mig højligen. Jeg undrer mig over JAP's meget belærende og farisæiske tone over for mig,men efter at have checket hans profil på Facebook forstår jeg ham til fulde. Lad  mig citere et par rammende passager fra hans egen profil,som enhver kan kontrollere ved selvsyn. Enhver,der formaster sig til at diskutere nødvendigheden eller omfanget af undervisning i tysk,har efter den pensionerede lektors opfattelse nærmest ikke fattet et kuk af sin omverden og må være "indskrænket" eller"dum".Kære læser. Jeg citerer direkte. Det siger jo en del om JAP.,som dog ufortrødent fortsætter i samme skure. Han opfordrer i ramme alvor regeringen til med magt at gennemføre opstilling af tosprogede skilte i Sønderjylland,altså ganske frisk og frejdigt hen over hovederne på os syd-og sønderjyder. Man skulle ellers tro,at JAP havde fulgt med i og reflekteret en smule over dette følsomme emne og den intense debat herom.JAP har næppe sine rødder i Sydjylland eller Sønderjylland og belærer alligevel stakkels mig om Kongeåen,mindretallets historie samt gøren og laden gennem tiderne.Jeg får endda oplyst,at det tyske mindretal ikke er indvandrere. Jeg takker for den gratis manuduktion,som jeg dog ikke kan bruge til noget,da jeg er født i den gamle grænseby Kolding og er opvokset der og i Hejlsminde ved den gamle grænse. JAP lægger uhyre stor vægt på,at jeg og andre skal være "tænksomme borgere",hvilket er sandt. Nu er det bare trist for den gode historiker,at han har svært ved selv at leve op til egne forventninger til alle andre,hvad ovenstående udstiller grelt. I en stille stund kunne JAP jo som tænksom borger starte med at bearbejde sin meget arrogante og bedrevidende attitude til folk med andre opfattelser.

Jeg skal i et senere indlæg kommentere Harro Hallmanns betragtninger angående Sprogpagten og hans visioner om (måske tvungen)tyskundervisning i Danmark( se WIR,nr.23.side 23).Hallmann og jeg kommer nok aldrig til at forstå hinanden,hvilket jeg ikke laster ham for. Sådan er der så meget. Jeg mener helt klart,at der er andre veje at gå for at vække danskernes interesse for at lære tysk. Alle former for tvang har aldrig passet til vores mentatlitet. Desuden kan man glemme alt om projekter,der ikke har folkelig opbakning.