Leserbrief

„Forslag fra Venstre vil koste lokalsamfund millioner“

Forslag fra Venstre vil koste lokalsamfund millioner

Forslag fra Venstre vil koste lokalsamfund millioner

Venstre-Vorstand für Reisby, Bröns und Wodder
Bröns/Brøns
Zuletzt aktualisiert um:

Nicht einmal zwei Wochen hielt der Burgfrieden bei Venstre, wenn es um die Nutzung erneuerbare Energiequellen geht. Streitpunkt ist die Höhe neuer Windkraftanlagen. Die Venstre-Spitze will nur ein Höchstmaß von 150 Metern zulassen. Der örtliche Parteivorstand von Reisby, Wodder und Bröns ist anderer Ansicht und fordert 30 Meter mehr.

I oktober vedtog byrådet i Tønder guidelines for opstilling af vindmøller i kommunen. 

13 medlemmer fra Venstre stemte for. I sidste uge annoncerede Venstres borgmesterkandidat Martin Iversen så pludselig Venstres nye strategi for vindmøller i kommunen. Venstres nye strategi for vindmøller, har ikke været til høring i Venstres bagland, og vil - hvis de vedtages af byrådet - koste lokalsamfund i Tønder Kommune mange millioner i mistede indtægter.

Venstres nye strategi for vindmøller sætter en højdebegrænsning på 150 meter for vindmøller i kommunen. Hvis vi som medlemmer af Venstre i Tønder havde haft mulighed for at give vores mening til kende, ville vi på det kraftigste have frarådet denne begrænsning. Ganske enkelt fordi det vil mindske det lokale afkast fra møllerne betragteligt. Det afkast som netop skal bruges til at udvikle vores lokalsamfund og stoppe affolkningen. Desuden vil det kræve betydelig flere møller til at producere den samme strøm.

Lige nu er en række vindmølleprojekter til behandling i Tønder Kommune.Venstre ved udmærket godt, at projektforslagene er udarbejdet under hensyntagen til kommunens guidelines fra oktober. De ved også, at en stor del af projekterne har møller på over 150 meter.Projekterne er tilmed- af udvalget for Teknik & Miljø- vurderet til at følge byrådets vedtagne guidelines, og udvalget har vurderet, at projekterne lever op til kravene om lokal forankring.

Hvad er baggrunden for, at Venstre kun fire måneder efter byrådet med Venstres stemmer vedtog guidelines for vindmøller pludselig stiller egne, nye krav? Det virker uprofessionelt. Hvorfor har Borgmesterkandidat Martin Iversen  og Venstre ikke som foreslået,sat sine forslag til høring blandt Venstres medlemmer i Tønder Kommune?

Mange millioner

Årsagen til, at vi ikke støtte Venstres forslag om en højdebegrænsning på 150 meter er den enkle, at en 180 meter vindmølle ifølge Venstres egne tal producerer 33 pct. mere el end en vindmølle på 150 meter. 

Hvis vi følger Energistyrelsens forudsigelse af elprisen frem til 2040, vil den mindre produktion betyde en nedgang i omsætningen pr. mølle pr. år på ca. 2 mio. kroner. For projekterne i Haved, Rejsby Hede, og Vollum vil dette betyde en omsætningsnedgang på ca. 86 mio. kroner om året. Med et lokalt medejerskab på minimum 40 pct. vil forslaget fra Venstre selvsagt reducere det lokale afkast med mange millioner om året. 

Derudover vil flere aftaler omkring kompensation til naboer, lodsejere og lokalsamfund skulle genforhandles, og udkommet fra dem vil naturligvis blive formindsket. Fra den grønne pulje vil kommunen endvidere modtage ca. 10,7 mio. kroner mindre - penge som normalt tiltænkes lokalsamfund i den respektive kommune.

Hvorfor ønsker Venstre og Martin Iversen at svække lokalsamfundenes udkomme af vindmøllerne? 

 

Havmøller

- Udviklingen kommer ikke af sig selv, skriver Martin Iversen. Vi skal gribe de muligheder, der viser sig, tilføjer han. Det lyder flot og rigtigt. Problemet er blot, at Martin Iversen og Venstre gør det stik modsatte af, hvad de siger. De svækker de lokalsamfund,de siger, de vil forsvare.

Det gælder også, når de fortæller, at der skal stilles en havmøllepark op i havet syd for Rømø, og at ”vi arbejder på at Tønder Kommune får del i afkastet”. Hvor har borgmesterkandidaten det fra? Må vi se dokumentation?Venstre og Martin Iversen burde vide, at der er tale om et statsligt udbud, som kommunen ikke får indflydelse på. Det bekræftes af branchefolk. Projektet vil tillige komme til at ligge så langt fra kysten, at det ikke vil udløse kompensationer af nogen art til folk i Tønder Kommune - og nye havmølleparker giver ganske enkelt ikke mulighed for lokalt ejerskab. 

Venstre skriver tilmed, at Rømø Havn vil kunne komme i spil i forbindelse med en mulig havmøllepark. Gid det var så vel. Det ville vi alle ønske, men et kig på kortet viser dog, at Esbjerg Havn med alle dens faciliteter for store havmøller ligger tættere på den omtalte sektor 15 i Nordsøen end Rømø Havn. 

Er det Venstre og Martin Iversens plan, at fremstille en fjern plan om en mulig havmøllepark langt ude i Nordsøen, som noget der kunne erstatte de lokalt forankrede vindmølleprojekter på land? Hvis det er, så gør Venstre nok en gang regning uden vært - og landdistrikterne i hele Tønder Kommune bliver nok en gang den store taber.

Vindmøller på land er og bliver en historisk mulighed for at tilføre udviklingsmidler til landdistrikterne i Tønder Kommune. Møllerne skal naturligvis stå i et landbrugslandskab, hvor de ikke gør skade på Vadehavet og Marskens unikke natur- og kulturlandskab.Præcis som foreslået af de forskellige projekter i kommunen og hidtil støttet af Venstre i Tønder. Og så skal vindmøller i Tønder Kommune give så stort et tilskud til lokalsamfundene, som overhovedet muligt. Vindmøller på land er lokalsamfundenes investering i fremtiden.

Som konklusion kræver bestyrelsen For Brøns-Rejsby-Vodder Venstre at der ingen højdebegrænsning er på Venstres forslag omkring opstilling af vindmøller.Så vil alle vindmølleprojekter være ligestillet,og der vil kunne opnås en fair politisk behandling. Hvis ikke Venstres ledelse kan opfylde kravet om tilslutning til Guidelines, så kan bestyrelsen ikke støtte Venstres politik omkring grøn omstilling frem mod kommunalvalget d.16.nov.2021.  

Peter Thysen - Rejsby - Formand

Kristen Fromsejer - Brøns

Anders Gad - Birkelev

Hans Thysen - Åved

Svend Ole Gammelgård - Birkelev

 

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Bjarne Madvig Christensen, Mary-Anna Wraae Grundt, Hans Otto Sørensen
„Hvordan ender Kongsmarkskandalen?“

Leserbrief

Meinung
Torben Ravn
„Sønderjyllands smukkeste kirkegård“

Leserbrief

Meinung
Jutha Sandholdt Stryhn Lillian Sandholdt Petersen Flemming Sandholdt Henningsen
„Grotesk oplevelse efter mors død“

Leserbrief

Meinung
Harald Christensen og Torben Struck
„Solceller i Tønder midtby - NIX !“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Faste mindre teams vil hjælpe, men der skal holdes øje med kommunerne“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Tomme borgerlige klimaløfter!“