Mindretallenes Hus spøger stadig i Der Nordschleswigers og Flensborg Avis’ spalter, senest i et interview med Stephan Kleinschmidt, der er rådmand for projektkoordinering i Flensborg Kommune og samtidig viceborgmester i Sønderborg Kommune. Kleinschmidt taler for et mellemfolkeligt mødested, men under den præmis, at der skal opføres eller indrettes et hus til denne aktivitet, og at dette skal finansieres.

I Grænseforeningen har vi trang til at gøre noget frem for at bygge noget. Derfor har foreningen afsat 2.0 mio. kr. til at gennemføre projekt Minority Changemaker Programme i foråret 2020. Vi inviterer op til 50 unge fra nationale mindretal i hele Europa til tre måneders undervisning og samvær på Jaruplund Højskole fra 1. april til 30. juni. Ikke så meget for at holde festtaler om vores eget grænseland, men for at bruge de rammer og frihedsgrader, som allerede eksisterer her til over tre måneder at give disse unge mulighed for at diskutere deres fælles fremtid i et Europa, som netop nu udvikler sig den forkerte vej.

Vi regner det for afgørende, at talentfulde og veluddannede unge fra de europæiske mindretal får lejlighed til at møde kvalificeret undervisning og samvær, som bringer dem i stand til at bygge bro over nutidens mere og mere nationalistiske tendenser ind i en fredeligere fremtid. Det europæiske projekt havde medvind i forbindelse med udvidelsen af EU i 2001 og de dertil hørende Københavner-kriterier, som stillede krav til de nye medlemsstaters mindretalsbeskyttelse og respekt for mindretal. Siden har vi i EU kunnet registrere en bevægelse den helt forkerte vej, som det f.eks. blev tydeliggjort i EU-kommissionens forsøg på at forhindre det europæiske borgerinitiativ Minority Safepack, der havde til formål at påvirke EU-kommissionen til at arbejde for mindretalsrettigheder og støtte mindretallenes bestræbelser for at fastholde identitet, kulturer og sprog i et samarbejdende EU. Underskriftindsamlingen først realiseret efter en retssag ved EF-domstolen, hvor EU-kommissionen blev dømt til at tillade borgerinitiativet.

Der kan nævnes talrige andre eksempler på en forkert udvikling i forhold til nationalstaters beskyttelse af nationale mindretal. Se blot på hvad der skete på Balkan i 1990’erne, og hvad der lige nu sker i f.eks. Rumænien og Ungarn, for ikke at tale om Rusland.

Vi vil gerne give de unge fra nationale mindretal mulighed for at diskutere, hvordan de har tænkt sig at håndtere et på den ene side mangfoldigt Europa med snesevis af mindretal i forhold til nødvendigheden af et samarbejdende Europa, som viser respekt for de nationale mindretal. Hvordan får vi en ny EU-kommission til at respektere borgerinitiativet, hvor der faktisk blev indsamlet 1 million underskrifter? Hvordan får vi EU til at tage ansvar, så den nærmeste fortids katastrofer ikke gentager sig? Hvordan får vi nationalstater til at respektere deres mindretal?

Vi tror, de unge er langt mere motiverede for at arbejde med disse spørgsmål end den ældre generation. Vi i den ældre generation vil åbenbart gerne bygge huse, og vi bruger år på at diskutere det. Lad os flytte fokus og tilbyde de unge noget andet end de meget få, små og skrøbelige platforme, de har til den fælles dialog.

Derfor Minority Changemaker Programme. Og naturligvis bør det foregå i vores grænseland, ikke fordi vi har svarene, men fordi vi allerede har rammerne i form af højskoler, akademier, universiteter og institutter, som har fingeren på den europæiske puls, og som kan give de unge nutidige redskaber at arbejde videre med. Men det afgørende redskab er det mellemfolkelige mødested, som Kleinschmidt gør opmærksom på.

Vi har i Grænseforeningen tænkt os at bruge 100-året for grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland til at skabe dette møde på Jaruplund Højskole. Vi drømmer om at kunne gentage det i årene fremover og dermed udvikle generationer af mindretalsunge i Europa, som kan håndtere mangfoldighed og fællesskab konstruktivt. Derfor håber vi, at andre vil være med i projektet og give det en fremtid ud over 2020.