Fornylig så jeg en TV-udsendelse på DR, emnet var Tønders høje forbrug af ukrudtsmidler, som var langt højere end i andre kommuner. Det var en tåkrummende oplevelse, dels fordi Tønder blev hængt ud og dels fordi programmets frygtelige journalist skabte sig, for få opmærksomhed. Det var ikke morsomt, navnlig da han pissede i borgmesterens plantekumme for åbent kamera. Borgmester Henrik Frandsen vidste ikke hvilke folder han skulle lægge ansigtet i. Det kan jeg godt forstå, det var langt over grænsen hvad man skal acceptere.

Det havde klædt borgmesteren at stoppe postyret og at udvandre. Det fortæller lidt om, at politikerne skal sikre sig udsendelses præmisser inden de siger ja til at deltage. Og at ønsket om eksponering på TV åbenlys større end skammen.

Emnet det store forbrug af gift i kommunen var også pinligt for Tønder kommune. Jeg kom til at tænke på Bonderøvens udsendelse om biodiversitet og forsøget i Hjørring kommune. Her viste man en vej til hvordan man kunne gøre i kommunen og hvordan man kan involvere virksomhederne og borgerne. Det kunne vi også gøre her i Tønder.

Vi bør få taget hånd om nedsættelse af forbrug af gift i kommunen. Vi hører jævnligt i medierne at giftstoffer nu begynder at vise sig i grundvandet og det skulle nødigt sker hos os. 

Tønder er også en landbrugskommune og vi burde tage initiativer der kan mærkes. Giftstofferne er jo farlige og kan skade vores borgere. 

Kan vi have en sådan skamplet siddende på os?