Vi er så heldige at vi bor i et af de smukkeste steder i vort kongerige. Vi har en pragtfuld natur, med smukke bakkede bøgeskove, lange sandstrande med blåt flag, åbne vider med kornmarker og grønne ørkner. Arealer med ens formet grøn bevoksning – monokulture, og der bestemt har sin ret i fødevareproduktionen. Der hvor den grønne ørken ikke giver mening, er når der er engarealer hvor benyttelsesgraden er meget lille, bliver vedligeholdt og pænt klippet ned så græsset ikke bliver for langt.

Et konkret eksempel fra min egen baghave her i Rødekro, hvor en ca. 1,5 ha stor græsplæne pænt bliver klippet så ofte, at det til enhver til kunne forveksles med en god golfbane. Problemet er bare at arealet stort set står ubenyttet hen, der er hverken børn der spiller bold, golfspiller der øver deres slag eller løbere der intervaltræner på arealet. Derfor giver det fra mit perspektiv absolut ikke nogen mening, at bruge både mandskabs og jordressourcer, i form af brændstof, på at vedligeholdelse.

Lad os da i stedet plante nogle blomster, til gavn for pante og dyreliv – at vi så tilmed giver de hårdt trængte sommerfugle er levested er jo kun et ekstra plus. Som borgere vil vi få har man noget smukt og se på, og så kan man gå en måneskinstur gennem blomsterengen med sin kære i området.

Klaus Eisenhardt, Nørager 11, 6230 Rødekro