Leserbrief

„Lys på del af cykelstien på Bodumvej“

Lys på del af cykelstien på Bodumvej

Lys på del af cykelstien på Bodumvej

Ejler Schütt
Loit/Løjt
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Ejler Schütt ist zufrieden, dass zumindest ein Teil des Radweges nun beleuchtet wird.

Som det sikkert er de fleste bekendt, har vi i byrådet i Aabenraa indgået et bredt budgetforlig med tilslutning fra samtlige 31 byrådsmedlemmer.

Et budgetforlig indeholder både meget store og mindre forligsområder.
Men det er ikke altid størrelsen, det kommer an på.
Ofte kan mindre investeringer medføre betydeligt mere gavn for flere borgere, end store investeringer gør gavn for færre borgere.

En af de mindre investeringer er, at der i budgetforliget er afsat godt 400.000 kr. til lys til den del af cykelstien på Bodumvej, der går fra indkørslen til Brunbjergparken og ind til Løjt Kirkeby.

Den del af cykelstien bliver mere og mere anvendt af både cyklende og gående, herunder mange skolebørn.
Også hundeluftere ses ofte benytte stien

Ønsket om lys på cykelstien har været meget udtalt i lang tid.
Især efter den store bebyggelse, der sker i Brunbjergparken, og på sigt også bebyggelse på de byggemodnede grunde i Visøgård udstykningen, kan forudses en kraftig stigning i færdslen på den del af cykelstien.

Med den vedtagne belysning på cykelstien vil det blive betydeligt mere trygt og sikkert at færdes på cykelstien til stor gavn for mange.

Hvornår resten af cykelstien belyses er uvist, men jeg synes, at byrådet har valgt rigtigt ved at prioritere den mest presserende del først.

Ejler Schütt,
Byrådsmedlem Aabenraa,
Liberal Alliance,
Nørretoft 50,
Løjt Kirkeby
Mehr lesen

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Hjertelig tak, Paul Sange“

Leserbrief

Meinung
Preben Rasmussen
„Om at opretholde en armslængdes afstand“

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Kæmp for Nørreport som grøn oase“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Kom nu ud af busken“

Leserbrief

Meinung
Niels Christian Aahøj Bech, Forperson LGBTQ+ Sønderborg
„LGBTQ+ personer skal fortsat lede langt efter rådgivning“

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„Velfærd i dagens Danmark!“