Med regeringens beslutning om at slå alle minkbesætninger i Danmark ned er der sat et midlertidigt punktum for industriel minkavl i Danmark – måske og forhåbentlig også et endeligt punktum.

Er det nu klogt?

Det tror vi. Der er rigtig mange gode argumenter for beslutningen. Mink muterer covid-19 virus. 15 millioner mink lever på 1400 farme under forhold, der ikke er ordentlige i et dyreetisk perspektiv. Minkpelsen dækkede måske et behov for varme i gamle dage, men i dag er der alternativer, så minkpelsen er reduceret til et statussymbol. Minkavl er heller ikke en rentabel forretning. Den lever bedst på EU-tilskud. Minkavl er allerede forbudt i mange EU lande.
Har den beslutning, regeringen har truffet, været forberedt og behandlet ordentligt og korrekt?

Det synes vi ikke. Det har været en fejl ikke at inddrage erhvervet fra start. Det er ikke sket. Og det har desværre været kendetegnende for de fleste tiltag under “Corona”. Hvis man (regeringen) skal sikre en rigtig behandling og accept af dens beslutninger, så er det nødvendigt at inddrage de mennesker, det drejer sig om.

Skal der økonomisk kompensation til erhvervet?

Langt hen af vejen må det sikres, at der skabes bæredygtige jobs eller uddannelse til de ansatte i minkindustrien. Her har jobcentrene en vigtig rolle. Det skal selvfølgelig også sikres, at ejerne af minkfarmene kan komme videre i livet. Selvstændig virksomhed er risikabel, men her må der findes frem til løsninger – som kompensation eller ekspropriation.

Det samme kan meget nemt komme til at gælde andre dele af industriel animalsk produktion. Så vi kan lige så godt nu – med minkfarmene, hvor det gør mindre ondt end på så mange andre områder – få gang i en ordentlig bæredygtig politik.

Vibeke Syppli Enrum, Medlem af Regionsrådet i Syddanmark og folketingskandidat for Enhedslisten
Ellerup Bygade 16, 5892 Gudbjerg