Leserbrief

„Nørreportparken – hvad nu?“

Nørreportparken – hvad nu?

Nørreportparken – hvad nu?

Preben Rasmussen
Apenrade/Aabenraa
Zuletzt aktualisiert um:

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Der Apenrader Preben Rasmussen fordert in seinem Leserbrief den Immobilienbauverein Realdania, der mit der Planung des Nordertorviertels beauftragt worden ist, dazu auf, mehr auf den Willen der Bürgerinnen und Bürger zu hören.

Byrådsflertallet har besluttet : der skal bygges i Nørreportparken. 5.500 etage m2 på en 5000 m2 stor grund.

Efter en fuldstændig mørklagt politisk proces og en systematisk vildledning af borgerne med Realdania koblet på projektet.

Nørreport-grunden er „trædesten” for det stort planlagte boligbyggeri på Kilen. På den  grund hvor Riggelsen / Rimeco / Uniscrap i mange år har drevet skrotning af bl.a. biler. Der er ingen tidsplan for boligbyggeri på Kilen.

Partnerskabsaftalen med Realdania forudsætter, at der etableres et arealudviklingsselskab med en bestyrelse på 5, heraf 2 byrådsmedlemmer. Med arealudviklingsselskabet er byggeriet på Nørreportgrunden ude af byrådets hænder og indflydelse. Arealudviklingsselskabet overtager det overordnede ansvar.

Hvad der konkret skal bygges og de økonomiske vilkår aftales mellem arealudviklingsselskabet og investor. Det fremlagte volumenstudie for den såkaldte 4 B løsning (kultur)  er ikke den endelige løsning. Den kommer senere, når der er indgået aftale mellem udviklingsselskabet og investor. Byrådets indflydelse bliver gennem en minoritetsrepræsentation i bestyrelsen. Ingen kan i dag sige noget om hvorvidt den endelige løsning tilgodeser byrådets / borgernes ønsker til byggeri og størrelsen af byrummet.

Investor får jf. aftalen fuld råderet over grunden i byggeperioden. Først når byggeriet er afsluttet (anslået byggeperiode 2024 – 26 ) bliver størrelsen af det fremtidige byrum / park bestemt ved en framatrikulering. Dvs. at først omkring 2026 ved vi hvor meget af grunden der bliver tilbage til borgerne. Der bliver næppe plads til street food festival, park eller mødested. Investor bestemmer suverænt hvor meget borgerne må få tilbage af grunden.

Realdania skriver i et svar til mig, at „Selskabet vil udvikle Nørreport med afsæt i de seks anbefalinger, som byrådet i Aabenraa har besluttet på baggrund af høringsprocessen.” Hvilken vægt de seks anbefalinger får når money talks, derom kan jeg godt have mine tvivl.

„Nørreport skal som den historiske indgang til byen fra nord markeres, ligesom middelalderkøbstadens tæthed, skala og facadeudtryk skal afspejles i udformningen af bebyggelsen.” Hensigtserklæringen mellem kommunen og Realdania.

Javel. Fint nok. Men hvordan ser 5.500 etage m2 ud på Nørreport-grunden når ovennævnte målsætning skal opfyldes ? Middelalderkøbstadens tæthed, skala og facadeudtryk afspejlet i bebyggelsen ? Cirklens kvadratur. Kommer der en arkitekt forbi ?

Synes Realdania det hidtidige forløb med borgerinddragelse modsvarer Realdanias forestillinger om reel borgerinddragelse ?

Eller måske det var bedre, hvis Realdania brugte viden, erfaringer, visioner og økonomiske ressourcer på at skabe et fantastisk byrum og mødested til glæde for hele byen og kommunen ?

Realdania. Vis nu lidt karakter.

 

 

 

 

 

Mehr lesen

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Hjertelig tak, Paul Sange“

Leserbrief

Meinung
Preben Rasmussen
„Om at opretholde en armslængdes afstand“

Leserbrief

Jan Køpke Christensen
„Kæmp for Nørreport som grøn oase“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Kom nu ud af busken“

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„  Velfærd i dagens Danmark!“

Nachruf

Meinung
Hans Schmidt Lindholm
„Farvel til Skærbæk-høvdingen“