Vi har i læserbreve mødt en del forargelse over konstitueringsaftalen efter valget i Tønder. For mig at se, er der nogle forhold, flere ikke tager i betragtning. Henrik Frandsen fik et meget fint personligt valg, som er en stor oprejsning efter det famøse opstillingsmøde i Agerskov sidste år; men Venstre fik det, de ønskede – en anden borgmester.

Tilbage til valget: Venstre fik ved valget i 2017 15 mandater. Ved valget i 2021 fik det to venstrelister (jeg går ud fra, at kandidaterne på Tønderlisten ikke er folk, der har haft et stort skifte i politisk holdning) 15 mandater. Altså status quo.

Allerede i foråret 2017 bekendtgjorde Jørgen Popp Petersen, at han ville arbejde for en ny borgmester efter valget der. Det lykkedes ikke. I år var der stort flertal ved valget, der ønskede en anden borgmester, idet jeg går ud fra, at de lister, der stillede med en borgmesterkandidat, ønskede en ny borgmester.

Valgnatten samledes de lister, der ønskede en anden borgmester, for at drøfte muligheden. De ønskede ikke den siddende borgmester med, og det kan man ikke fortænke dem i. Derfor var det for mig at se naturligt, at de samledes uden Tønderlisten.

Hvem var valgets vinder? Tønderlisten har i den nuværende kommunalbestyrelse 6 mandater og får i den nye 9. En stigning på 50%. Slesvigs Parti har nu 2 medlemmer og får i den nye 4. En stigning på 100%. Jeg tror, den store stigning sammenholdt med Jørgen Popp Petersens flotte personlige stemmetal skal findes i, at mange regner med, at han er den bedste til at formidle et godt samarbejde.

Svend Stidsen
Løgumkloster