Leserbrief
„Problemknuseren – 2. del“
Problemknuseren – 2. del
Problemknuseren – 2. del
Martin Christiansen berichtet von Treffen mit lokalen Politikern und Verwaltungsfachleuten.
Den 28. Januar luftede jeg nogle påstande der ,,forlanger" noget bevisførelse fra min side. Da det beskrevne forløb af besøgets ordfører d. 7. okt. nævnte Aabenraa som udsendt „adresse“ kan jeg jo kun gisne om, hvem der står bag Problemknuserens besøg. I særdeleshed også på grundlag af de uværdige beskyldninger. (På et så tyndt grundlag?)
Har det fra min side, i alle disse år, måske skortet med god vilje? Jeg prøver at opridse nogle begivenheder, der for det meste viste sig at have været forgæves.
1. Problemer i Lundbæk Å. Først i tredserne drev vi et husmandsted med jordtilliggende til denne å. Sammen med berørte naboer fra Bredevad og Hornse arangerede vi et møde i Slogsherredhus . En indvalgt politiker fra egnen deltog sammen med en ansvarlig biolog? fra amtets vandløbs styrelse. Dette var første og samtidig sidste gang, at en politiker med klare ord tog vore problemer alvorlige. Hvad biologen lovede, det kan jeg ikke huske. Lige lidt hjalp det. Om selve problemerne kan jeg – efter forlangende – beskrive meget nøje!
2. Kvælende problemer med vandførings evnen i Hvirlå. Et møde i ØsterHøjst kro blev holdt med deltagelse af formanden for Sønderjyllands Amtets Tekniske Forvaltning. Jeg havde med en annonce i et Tønder Ugeblad indbudt „grønne foreninger“ til deltagelse. Fra mine kollegers side deltog rigtig mange. Fra styrelsen var der da nogle stykker!? Desuden deltog en af vores rådgivere fra LHN i Tinglev. Det korte med det lange. Intet ændrede sig efterfølgende til det bedre. Mine henvendelser – jeg har jo et par gange meldt ind om grøde opstuvninger – blev da altid venlig kommenteret. En årrække var maskinoprydning jo fuldstændig bandlyst. Le slåning -- men uden ,,opfiskning" af de utrolig store mængder afslået materiale. Nøjagtig som ved en græsplæne. Hvor hele rodnettet bliver „urørt" sker der en ,,hidsig" genvækst. For dem, der ikke sådant lige har kendskab til den slags grøde blokader: Vandstrømmen danner sig en gennemgang neden under. Efter nogle dage/uger, så begynder det rådnende matereale at løsne sig „fra bagenden"! Dette betyder for en del km å nedad -- forrådnelse i det skjulte.
3. Et møde, hvor jeg med traktor kørte en blandet flok – Tinglev borgmesteren/ en folkevalgt fra Tinglev Kom. /den egentlig ansvarlige i Amtets Vandløbstyrelse/den ansvarlige i Tinglev afdelingen – foruden en „meget markant biolog" fra amtet. Plus flere deltagere fra vores side. Denne besigtigelses køretur blev foretaget efter sensommer vedligeholdelsens gennemgang. Man var endelig blevet lidt mere „storsindet". Maskiner var igen kommet i drift. Da vandstanden var aldeles høj, formodede vi, at denne gennemgang var sket alt for sløset. Borgmesteren fik sig en længere samtale med biologen. Jeg/vi var desværre alt for naiv. Jeg burde da have sørget for, at få dette, også ved flere andre lejligheder, lovede protokolleret. Mundtlige aftaler er flere gange ikke blevet overholdt. Byggende på den slags erfarings værdier spirer og gror så en skærpelse – deltagere bliver til modstandere! Endnu værre – med risikoen for at mutere til fjender!?
Sandfange som redning – dette er da en narresut – tilslører de virkelige årsager for nedsat gennemstrømnings evne.
Et hvert vandløb danner i sit flydende leje en slags „langtrukken slugt". Her er skiftevis vindstille/opstår et tomrums sugende effekt/eller vinden går fuldstændig i samme retning (kun ved korte å strækninger).
Alle årets dage er der støvpartikler i luften. Selv tåge efterlader tegninger på vinduernes gennemsigtigheder. Å slugtens suge kraft „elsker" tørre blade, alt hvirvlende til suges og blandes sammen til en nære rigt bund lag. Det er alt dette – der danner aflejringer med frodig grødevækst til følge. Minimal medført okker sørger for forstærket „stabilitet". Strømningen er for svag til opblødning/videre transport af dette fylde, der jo så danner blokeringer. Gennemstrømningen bliver reduceret til ulempe for færden på de arealer, der jo netop -- planlagt -- skulle forhindre tiltagende forsumpning. Afvandings netværket i Holme området, som beskrevet i mit indlæg fra 26. Januar, kan da kun „leve op til forventningerne" ved at kunne have fornuftig adgang for overskydende regnmængder. Dette blokeres der for, ved at man oprette en vis mængde kunstige flaskehalse i Hvirvlå – nedstrøms!