Energistyrelsen/ regeringen har planer om at opføre et testvindmøllercenter i marsken på Jyllands sydvestkyst – et område, der er så fladt, at man kan se „en hare løbe i 8 dage”.

Sammenlignelige fakta :De påtænkte 8 vindmøller har en højde der er på 450 meter dvs. 120 meter højere end Eiffeltårnet, der er 330 meter højt og hvor fugle også rammer og falder ned fra. Tysklands højeste tårn (fra DDR tiden) er på 368 meter, medens Europas højeste tårn siges at være Sovjetunionens tårn i Moskva „Federation Tower” på 373,7 meter.  Alle tårne er om natten forsynet med røde advarselslamper. Herhjemme er „Vestkraft”s skorsten i Esbjerg på 250 meter (4 meter mindre end Storebælts pylonerne), og den  kan ses nat og dag fra Rømødæmningen. De planlagte møller og vinger i 450 meters højde må også formodes at være udstyret med røde advarsels lanterner, der på 8 forskellige propeller, snurrer rundt i uroligt samspil. Størrelsen af møllerne gør, at det ikke giver nogen mening, hvis man anlægger placeringen f.eks. på den anden siden af afgrænsningerne til Unescos udstukne område, hvis man vil holde sig „på lovens side”!

På Dansk Ornitologisk Forenings hjemme side kan man fint læse, hvordan indgåede aftaler vil blive brudt:

:” En placering af et testcenter for gigantiske vindmøller ved Vadehavet vil stride mod al den naturlovgivning, der skal beskytte naturværdierne i dette internationalt betydningsfulde vådområde. Vadehavet er Natura 2000-område og Ramsarområde på grund af dets enorme rigdom af vandfugle. UNESCO, der er FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur, har udlagt Vadehavet til verdensarv på grund af den enestående biologiske mangfoldighed for både fugle, fisk og anden fauna. Desuden er store områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, og den danske del har status som Nationalpark Vadehavet. Endelig har Holland, Tyskland og Danmark indgået et trilateralt samarbejde om at beskytte naturen i Vadehavet, og et testcenter med kæmpevindmøller i marsken vil stride mod hele ideen bag dette samarbejde”.

Det er rygtedes, at en omfattende ekspropriering af og rømning af marsklandsbyer kan komme på tale specielt fordi, hvis møllevinger, der falder af, kan udgøre en fare for lokalbefolkningen. Hvor stort et område drejer det sig om? Og i hvor stort et areal bliver der „adgang forbudt”?

Hvis ikke mølleingeniørerne kan finde ud af at lave nogle tålelige og mere fantasifulde forsøgsprojekter, (har de f.eks. studeret La Cours vindmølle museum i Askov med geniale simple forsøgsopstillinger) kunne man jo anbringe møllerne et sted, hvor man har nedlagt landbrugsejendomme i forvejen, hvor der i forvejen er adgang forbudt, og hvor man har taget højde for, at man kan få ting i hovedet f.eks. på et militært område ved Oksbøl. Det kunne være en berettiget kompensation for den desværre nødvendige larm flyvevåbenet mange gange ugentligt fra Skrydstrup laver over hele Rømø, Lillebælt og Vestfyn.

Møllernes vindomfang må svare til basis af Eiffeltårnet dvs. 8 Eiffeltårne sat på hovedet ude i marsken

Fugleliv og turister vil blive påvirket, og hvis jeg var en hare ville jeg løbe 8 dage væk fra Energistyrelsens / regeringens „smadreværk”.

Mit forslag er også, at de bestemmende myndigheder tager en overnatning eller to på en kro i marsken, og oplever de vidstrakte vidder man synger om i de vestslesvigske hymner skrevet af Ernst Kiørbo „For En fremmed barsk og fattig” og  den lokale Ballumdigter Jens Rosendahls „Farvernes landskab” (Højskolesangbogens nr399 og  nr409 ) - og før sovetid går ud og ser en kulsort, natmørk, storslået og enestående natur ---og besinder sig.

Erik Haarløv
søfartslæge,
Lindholmvænget 5
5610 Assens