Leserbrief

„Tør politikerne i Aabenraa kommune sætte børnene fri?“

Tør politikerne i Aabenraa kommune sætte børnene fri?

Tør politikerne i Aabenraa kommune sætte børnene fri?

Anders Koch-Hørlyck
Rothenkrug/Rødekro
Zuletzt aktualisiert um:

Anders Koch-Hørlyck meint, dass die „Nationalen Tests“ abgesagt werden sollten. Das Soziale sollte vor dem Fachlichen in der Schule stehen. Deshalb fordert er die Stadtratsmitglieder dazu auf, die Regierung zur Absage aufzufordern.

Tør byrådet i Aabenraa kommune følge trop på f.eks. byrådene Odense og Københavns kommuner og lægge pres på undervisningsministeren for at aflyse de nationale test i år?

Når eleverne fra 0.-4. klasse på mandag vender tilbage til skolen, er det igen til en ny hverdag. Børnene har gået hjemme, hvor der har været småt med den sociale kontakt, udover familien.  Så mange børn vil blive udfordret på den sociale trivsel, når de med en fart fra 0-100, skal forholde sig til et sted mellem 20-28 andre børn.

Det kan være en stor mundfuld og derfor er det her, alle bør rette deres fokus hen, og afsætte den nødvendige tid og ressourcer for at børnene kan få genoprettet deres sociale kapital.

Samtidig mener jeg, at vi i første omgang skal skubbe det faglige lidt i baggrunden, herunder at aflyse de nationale test i år.

Børnene har været hjemme og fået undervisning i forskellig grad. Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, fra elev til elev, hvilket udbytte, der er kommet ud af det.

I medierne hører vi ofte, at eleverne lider et fagligt tab, når skolen er virtuel. Det er en stressfaktor for eleverne, at blive sat foran en pc-skærm, for at blive testet i noget, som alle siger, de nok ikke har lært, fordi de har fået et mindre fagligt udbytte af den virtuelle undervisning. Hvilket menneskesyn er det, vi voksne udviser, hvis vi insisterer på gennemførsel af de nationale test i dette skoleår?

Indlæring og trivsel går hånd i hånd, og derfor er det vigtigt, at vi først får skabt balance i trivslen.

Det giver ingen mening at måle på et år, hvor alting har været anderledes, det er kun for at give eleverne en ekstra stressfaktor. For hvis skyld laver vi disse test? Næppe for børnenes skyld, de kan ikke bruge testen til noget som helst, og det kan lærerne for den sags skyld heller ikke. De kan ikke bruges som pædagogisk værktøj. Nationale test er udelukkende for politikernes skyld.

Det giver endnu mindre mening for 5.-9. klasse, der som bekendt, fortsat er hjemsendt.

Lad nu være med at bruge tiden på ligegyldige test, men brug den på børnene. Giv dem den frihed.

Håber politikerne i Aabenraa kommune tør, og vil gå med i forreste linje, for børnenes skyld.

Anders Koch-Hørlyck,
Byrådskandidat for det Konservative folkeparti,
Tværgade 4,
6230 Rødekro

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Vi må betale af egen lomme!“

Leserbrief

Kunstsammler Christian Panbo
Hanns Peter Blume
„Besuch im Kunstmuseum mit Christian Panbo“

Leserbrief

Meinung
Gunnar Pedersen
„Søfartsmuseet skal da ligge ved vandet! “

Leserbrief

Meinung
Aabenraa Byhistorisk Forening
„Igangsætning af planlægning for et nyt hotel og boliger ved Flensborgvej“

Leserbrief

Preben Rasmussen
„Den strandede hval“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“