Det forestående valg til den tyske forbundsdag bliver stadig mere spændende, hvilket burde have fået danske medier og presse til at bruge langt mere sendetid og spalteplads end det desværre har været og er tilfældet.

Havde det været det amerikanske valg, var det blevet dækket i en lind og uafbrudt strøm af udsendelse op til flere år før det skulle finde sted. Allerede nu er flere dele af danske presse og medier – i særdeleshed TV2 News – i gang med, at dække det kommende midtvejsvalg, der finder sted om to år modsat det tyske supervalg, som finder sted i september i år. 

Tankevækkende og uforståeligt. Men ikke desto mindre så er intet længere i tysk politik umuligt, og årsagen hedder henholdsvis SPD og CDU/CSU.

De tyske socialdemokrater har længe haft det vanskeligt ved at markere og promovere sig selv i den såkaldte store regeringskoalition under forbundskansler Angela Merkels ledelse, hvilket lader sig konstatere i den lave tilslutning af stemmer ved sidste valg, og de seneste meningsmålinger i forhold til det forestående valg til forbundsdagen, som finder sted 26. september i år.

Men hvor SPD er nedsmeltet, og partiet De Grønne har overhalet det før så stolte regeringsbærende parti med blandt andet Villy Brandt og Helmut Schmidt, som forbundskansler, så skal CDU/CSU heller ikke vide sig for sikker om de efter valget vil være det naturlige og logiske valg til at stille med den næste forbundskansler.

De Grønne indgår allerede i flere delstatsregeringer, herunder i Baden-Württemberg hvor de for tredje gang ved det seneste delstatsvalg er blevet største parti og derfor selvsagt også stiller med ministerpræsidenten. I Rheinland-Pfalz har De Grønne været del af regeringskoalitionen med SPD og det liberale parti FDP, og den koalition vurderes at kunne fortsætte uforandret.

Skulle nedsmeltningen af SPD fortsætte, og ditto for magtkampen mellem søsterpartierne CDU og CSU om Armin Laschet eller Markus Söder skal være deres kanslerkandidat, så kunne man godt forestille sig at De Grønne vinder stadig større opbakning og vælgertilslutning og ender med at blive forbundsdagens største parti.

Det store og interessante spørgsmål, som trænger sig på, er hvad det vil betyde for ikke blot Tyskland alene, men også for Europa, herunder Danmark.

Ingen tvivl om at De Grønne selvfølgelig vil en hurtigere grøn omstilling og bæredygtig udvikling, men når det handler om udenrigs-, sikkerheds-og forsvarspolitik bliver det om end ikke mere uigennemskueligt, så meget desto mere interessant.

Det er ikke første gang at De Grønne har påtaget sig regeringsansvar. I regeringskoalition med SPD under ledelse af daværende forbundskansler Gerhard Schröder, var der ikke bare store kløfter mellem USA og Tyskland, men også mellem de europæiske lande.

Årsagen var Tysklands uvilje til blot at føje USA og daværende amerikanske præsident George W. Bush om at gøre dem selskab i invasionen af Irak, hvor Joschka Fischer fra De Grønne, som dengang var tysk udenrigsminister, i meget klare og tydelige vendinger gjorde det klart, at Tyskland ikke ville engagere sig i en amerikansk ledet krig, hvor man ikke var overbevist om at landet rådede over kemiske våben.

Tysklands afvisning af USA og involvering i Irak-krigen skabte ikke blot dybe sprækker i forholdet mellem de to lande, men udstillede også samtidig europæernes manglende sammenhold og vilje til fælles stillingtagen.

Hvad en kommende tysk regering med en forbundskansler fra De Grønne vil komme til at betyde for de transatlantiske relationer i almindelighed, og samarbejdet mellem landende i EU i særdeleshed når diskussionen falder på udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål skal blive en spændende iagttagelse.

Skal vi tro på og i givet indstille os på, at De Grønne også som nuværende forbundskansler Angela Merkel vil et mere selvstændigt og af USA uafhængig optrædende Europa når det handler om at tage vare på egne interesser, sikkerhed og forsvar i en urolig og ustabil verden eller vil partiet nedprioritere de nuværende planer om at styrke det tyske forsvar og isolere Tyskland udenrigspolitisk?

Med oprettelsen af partiet De Grønne 12. januar 1980 udtalte den daværende socialdemokratiske forbundskansler Helmut Schmidt, at de som ved næste valg til forbundsdagen sætter deres kryds ved De Grønne efterfølgende må indrømme, at det var en fejl, og de kommer til at fortryde deres valg og uansvarlighed.

Mange har dog siden 1980 sat deres kryds ved både delstats- og forbundsdagsvalg ved De Grønne, og ifølge meningsmålingerne, så bliver det stadig flere som overvejer at gøre det samme. Alt er åben i det tyske forbundsdagsvalg og vi i Europa har al mulig grund til at følge begivenhedernes gang før, under og efter tæt.

Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue