Leserbrief

„Tyske forbindelser. Til hverdag og fest“

Tyske forbindelser. Til hverdag og fest

Tyske forbindelser. Til hverdag og fest

Preben Jensen und Karsten Uno Petersen
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:

Die Politiker Preben Jensen und Karsten Uno Petersen wollen neben den Festlichkeiten bezüglich des Jahres 2020 auch den deutsch-dänischen Alltag stärken und weiter auf EU-Mittel setzen.

2020 er genforenings-året - og det bliver et festår.  Men der er også en hverdag, og det er helt afgørende for den fortsatte udvikling i grænseregionen og hele Danmark, at vi kan fortsætte med det EU-støttede samarbejdsprogram Interreg Deutschland-Danmark i de kommende år.

2020 bliver et festår. Det er 100-året for genforeningen af Sønderjylland og Danmark. At grænsen ligger, hvor den ligger nu, er forudsætningen for, at der har udviklet sig et virkeligt godt forhold mellem flertal og mindretal på begge sider af grænsen.

Men der er også en hverdag, hvor vores forbindelser med det nordligste Tyskland nok ikke helt får den opmærksomhed, de fortjener. Mange danskere har det med at glemme, hvor stort Tyskland er, og hvor tæt på det er. Hvor afgørende det er for vores økonomi, at vi kan handle med Tyskland.

I Region Syddanmark gør vi faktisk en hel del for at vores tyske forbindelse udvikles i hverdagen. Vi deltager i det grænsenære arbejde i Region Sønderjylland-Schleswig, vi har en fast forbindelse til Kiel i form af en samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, og vi samarbejder med DialogForum Norden, som handler om mindretal på begge sider af grænsen.

Og så, ikke mindst, er Region Syddanmark ”programpartner” i det EU-støttede samarbejdsprogram Interreg Deutschland-Danmark. I den forbindelse er vi begge medlemmer af ”Interreg-udvalget”, som i perioden 2014-2020 har fordelt en samlet EU-støtte på ikke mindre end 672 mio. kr.

Vi vil gerne slå et slag for, at der også kommer et Interreg-program i perioden 2021-2027. Og for at vi bygger videre på relationerne i den geografi, vi har kendt siden 2014 i dette samarbejde.

Vi synes også i al beskedenhed, at vi har leveret gode resultater som programpartner. Vores eget dansk-tyske Interreg A-program har leveret 203 mio. kr. til partnere i Syddanmark og 125 mio. kr. til partnere i Region Sjælland. Herudover har syddanske partnere hentet ca. 80 mio. kr. i andre Interreg-programmer. Det er godt at vide, når vi i regionsrådet bevilger penge til medfinansiering af den nødvendige administration. Det er en investering i udviklingsmuligheder!

De konkrete projekter, som Interreg Deutschland-Danmark har støttet, har handlet om mange forskellige ting. Lige fra forskning og formidling af effektelektronik til rene kulturprojekter. Fælles for alle projekter er og skal være, at de har en klar grænseoverskridende merværdi.

Der er startet mange gode projekter, der skaber grænseoverskridende resultater i dagligdagen. I alt har Intereg Deutschland-Danmark støttet mere end 50 konkrete projekter.

Onsdag den 11. december 2019 kan man få syn for sagn på Syddansk Universitet, Campusvej i Odense, hvor den såkaldte Interreg-karavane aflægger besøg i tidsrummet 11-14. Hvis man er interesseret i dansk-tysk samarbejde i praksis, er det et rent slaraffenland.

Samtidig mødes Interreg-udvalget, hvor der er flere tilsagn på dagsordenen. Vi har mange gode erfaringer og har i løbet af den snart overstående periode 2014-2020 opbygget virkeligt gode samarbejdsrelationer. Med udgangspunkt i dem kan vi nu drøfte de ting, der fungerer knapt så godt. Vi skal blive bedre til at samarbejde om ting, almindelige mennesker kan se og mærke i deres hverdag. Selvom vi har forsøgt på at gøre EU-støtten i Interreg-programmet lettere tilgængelig, må vi konstatere, at der stadig er for meget bureaukrati. Faktisk også bureaukrati, som EU ikke forlanger af os. Det skal vi have ryddet op i.

I løbet af 2020 vil det nye Interreg-samarbejde tage form. De indledende armbøjninger er taget, og Region Syddanmark er helt klar. Men vi kommer ikke i mål alene. Både udviklingsmål og det nye program kommer i høring hos alle interesserede. Vi håber, at mange vil være med til at gøre samarbejdet endnu bedre.

Von den Regionsratsmitgliedern Preben Jensen (Venstre) und Karsten Uno Petersen (Soz.). Sie repräsentieren den Regionsrat im deutsch-dänischen Interreg-Ausschuss.

Mehr lesen

Leserbrief

Antje Beckmann, Elke und Herbert Delfs
„Horups Hotelträume …“

Leserbrief

Meinung
Allan Søgaard-Andersen
„Bekymret for det ekstreme højre“

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Natur und Klima können Hand in Hand gehen“

Leserbrief

Meinung
Jan Køpke Christensen
„Sundhedsvæsenet i krise“

Leserbeitrag

Hanns Peter Blume
„Zuzüglertreffen: „Tilflytterhygge – Meet and Greet““

Leserbrief

Meinung
Uwe Lindholdt
„Eine CO₂-Steuer-Steuer auf die Landwirtschaft wird auch dem Meer helfen. “