Leserbrief
„Vindmølle 4“
Vindmølle 4
Vindmølle 4
Diesen Artikel vorlesen lassen.
Erik Haarløv aus Assens beschäftigt sich in einem Leserbrief nochmals mit dem geplanten Zentrum für Testwindräder in Ballum Enge. Vor dieser Platzierung warnt er in deutlichen Worten.
Det virker ikke klogt, hvis DTU og Vindindustrien vil opsætte et vindmølletestcenter i Ballum enge på trods af både lokal og kommunal modvind og -stand og med forventelige international tyske og hollandske Unesco protester, når man tilmed er vidende om de omkostninger og gener det vil påføre område jævnfør de talrige kommunale og lokale protester og skriverier.
En placering af testcentret med dens installationer og måleapparater er tænk placeret i et niveau med havets overflade bag et enkelt gammelt dige fra 1912. Måske kender man ikke talemåden „Klog mand pisser ikke op mod vinden“.
Havets overfladeniveau stiger langsomt, stormene bliver voldsommere, og det samme gør presset på digerne både ved havet og i de bagved liggende åer. Normalt strømmer vandet i marsken fra engene ned i små grøfter videre til større grøfter for til sidst – i nogle tilfælde ved hjælp af pumper – at blive pumpet op i Brede Å, der munder ud i Ballum sluse (bygget i 1915) og videre ud i Vadehavet.
Men når det rigtigt stormer lukker sluseportene for havvandet, og det medfører, at vandet fra åerne ikke komme ud i havet. Vandet i grøfterne og åerne stiger og presset på digerne øges til tider med gennembrud til følge og det flade land bliver oversvømmet indefra. Her er det så meningen, at testmøllerne og installationerne skal placeres!! Det må burde give søvnløse nætter for folkene i DTU og vindmølleindustrien, at tænke at et testcenter midt Ballum enge kan risikere at blive oversvømmet. Man risikerer at starte med våde fødder, inden arbejdet er gået i gang.!
Mon nogen af de bestemmende personer har oplevet hvilke kræfter, storm og vandmasser tilsammen kan udgøre i marsken, og hvis der også kommer springflod, er man ilde stedt. Hvem fra egnen kender ikke de mange situationer på digerne, hvor vandet faretruende sprøjter hen over digekronen. At bo i så tæt kontakt med den til tider voldsomme natur har igennem århundreder manet til ydmyghed og dyb respekt hos beboerne i marsken.
Man skal nemlig ikke tro „at man kan gå på vandet“, bare fordi man har lavet dygtige beregninger.
Forslag til ny placering kunne være i nærheden af den havmøllepark der ligger nord for Storebæltsbroen. Herfra kunne man nemt servicere installationerne fra Sprogø og tilmed er det den halve vej til DTU. Her kunne de matche Storebælt pylonerne der dog kun er 254 meter høje (vindmøllernes højde er 450 meter).
Erik Haarløv
Søfartslæge Offshore Medical
Lindholmvænget 5, 5610 Assens