Det er forståeligt at der findes en skepsis overfor de såkaldte alternative / komplementere behandlingsformer. Men så længe lægevidenskaben ikke har entydige svar og resultater om spørgsmålet omkring sundhed og sygdom, er der også brug for alternative syn og praksis i forhold til dette spørgsmål. Dvs. der er et behov for en medicinsk diversitet i og udenfor Danmark. Af den grund burde der forskes i de alternative behandlingsformer, dog også på behandlingsformernes egnene præmisser og ikke kun på den nuværende lægevidenskabs tilgang og forståelse som så (mange gange gennem kritik) deduceres over på de tilgange de enkelte alternative behandlingsformer måtte have.

Det betyder så, at der her anvendes den i de humanistiske videnskaber anvendte videnskabelige metode hermeneutik for at udarbejde en nøjagtigt beskrivelse af de enkelte alternative behandlingsstrategier på deres egne præmisser og hvor der først efterfølgende udarbejdes videnskabelige metoder som skal belyse strategiernes mulige effekt eller manglen af samme.

Det betyder at der så foreligger konkrete beskrivelser af de enkelte behandlingsstrategier som vejledning til både læger, psykologer, behandlere og især til patienter og klienter, samt som råmateriale til fremtidigt forskningsarbejder.

At der er behov for en oprydning indenfor ”det alternative” ses tydeligt i forbindelse med opfattelsen, markedsføringen og diskussionen / kritikken omkring homøopatien. Homøopatien bliver her ofte fejlagtigt defineret og dermed markedsført af bestemte virksomheder, uddannelsessteder og behandlere gennem de såkaldte potenserede midler som så fejlagtigt bliver markedsført som ”homøopatiske” midler. Her er der i sidste ende tale om en falsk varebetegnelse. Selvom de potenserede midler bliver anvendt indenfor homøopatien, så danner homøopatien lig akupunkturen en behandlingsstrategi. Akupunkturen defineres jo hellere ikke gennem nålene, men gennem et bestemt menneskesyn og en egen patologisk opfattelse samt sygdomsklassifikation.

Dertil kommer at homøopatien blev udviklet før udviklingen af de potenserede midler som igen betyder at homøopatien vil kunne praktiseres uafhængigt af de potenserede midler og at ethvert lægemiddel i princip vil kunne virke som et homøopatisk middel. Noget tyder på at visse former for smertestillende medicin under bestemte omstændigheder virker homøopatisk.

Det at der nu på Københavns Universitet forskes i virkningen af et bestemt potenseret middel under den falske varebetegnelse homøopati / homøopatisk middel, dvs. at selv videnskabelige personer der burde have styr over kildematerialet, er offer for falske varebetegnelser, afslører et stort behov for at der rydes op indenfor de alternative / komplementere behandlingsformer.

Jeg håber at der fra partiernes side udarbejdes et udkast til at borgerne har adgang til div. alternative behandlingsformer, at disse bliver praktiseret af kompetente behandlere og at disse bliver markedsført korrekt og ikke gennem falske varebetegnelser. Det er et spørgsmål om patientsikkerhed.

Sönke Büsen, Haderslev

Projektleder af initiativet ”Homøopatiens Idegrundlag” som blev støttet af ”Fonden af 1870” samt initiativet ”Model til et flerlagret behandlingssystem i Danmark”. Oversætter af bl.a. medicinske og mindfulness tekster fra klassisk kinesisk til dansk og tysk.