Leserbrief

„ Mehr Rechtssicherheit für Kinder“

Mehr Rechtssicherheit für Kinder

Mehr Rechtssicherheit für Kinder

Bent Iversen
Hadersleben/Haderslev
Zuletzt aktualisiert um:
Bent Iversen (SF) Foto: Ute Levisen

Diesen Artikel vorlesen lassen.

Bent Iversen von der Kinderhilfsorganisation Red Barnet freut sich, dass Kindern in Familienangelegenheiten das Recht auf eine Anhörung gewährt wird. Das fördere ihre Rechtssicherheit, so Iversen.

Ved indgangen til 2024 trådte Barnets Lov i kraft. Loven styrker barnets rettigheder - især i forbindelse med skilsmisse eller andre familiemæssige forhold. Loven sikrer også, at barnet skal inddrages omkring foranstaltninger, som direkte vedrører barnet selv. Børn skal altså fremover i højere grad end tidligere inddrages og blive lyttet til, når en familie skal have behandlet en sag hos en myndighed. Når barnet er fyldt ti år, får det en lovsikret ret til at blive partshørt.

Helt overordnet kan man sige, at børnene nu via Barnets Lov får en langt større retssikkerhed for, at deres synspunkter og tarv bliver varetaget. Men en ting er en nedskrevet lov, noget andet er, når loven skal omsættes til daglig praksis i en myndigheds sagsbehandling. Den myndighed som især har med børnesager at gøre, er kommunen.

Her har vi gennem flere år kunnet se, at kommunen ofte glemmer partshøring i tilstrækkeligt omfang. Det fremgår af Ankestyrelsens årlige rapporter. Derfor er der ingen tvivl om, at Barnets Lov stiller øgede krav til den kommunale sagsbehandler om at sikrere, at børnene bliver hørt, inddraget og lyttet til – kort sagt: Bliver taget alvorlig som ligeværdig part i en familiesag.

I en del af de sager, som jeg har kendskab til, er de to forældre indbyrdes uenige om samværet med deres børn. I den strid kommer børnene ofte i klemme og bliver manipuleret af en eller begge forældre for at opnå barnets støtte.

Derfor vil det stille store krav til de kommunale sagsbehandlere at kunne gennemskue disse stridigheder og opnå indsigt i, hvad der tjener det enkelte barns tarv bedst muligt. Voksne er ofte gode til at formulere egne ønsker og behov, mens børn lige så ofte bliver usikker og ikke kan formulere egne tanker og ønsker, samt ikke ønsker at såre sine forældre.

Derfor får kommunen øget behov for psykologisk inddragelse i sagsbehandlingen og til samtaler med børnene. Fra Red Barnets side vil vi holde øje med, hvordan Barnets Lov bliver omsat i den kommunale sagsbehandlingspraksis. Det gælder både centralt og lokalt. 

I Red Barnet kan vi ikke sige os fri for en bekymring om kommunerne har ressourcerne og økonomien til at tage Barnets Lov alvorligt og sikre, at børnenes retssikkerhed og tarv altid indgår i enhver sagsbehandling.

Vi håber, at vores bekymring bliver gjort til skamme.

Bent Iversen
Forperson Red Barnet Haderslev
Hansborggade 2, st.
6100 Haderslev

Mehr lesen

Leserbrief

Marie Skødt
„Bare whistleblower-ordningen havde vist sit værd!“

Leserbeitrag

Marie Skødt
„Ein schwieriger Balanceakt“

Leserbrief

Meinung
Flemming Elmdal Kramer
„Ræven kendte ikke loven!“

Leserbrief

Svend Brandt
„Stor opgave for borgmesteren“

Kulturkommentar

Meinung
Erik Becker
„Haie und Reißverschlüsse: Auf Dänemarks Straßen“