Sport - Ritzau

AaB åbner 1. division med hårdt tilkæmpet sejr på Østerbro

AaB åbner 1. division med hårdt tilkæmpet sejr på Østerbro

AaB åbner 1. division med hårdt tilkæmpet sejr på Østerbro

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Lyngby Boldklub - AaB Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lars Kramer og Lucas Andersen lukkede kampen på få minutter efter en dyst, hvor B93 drillede nordjyderne.

AaB skulle lige finde fødderne i landets næstbedste række, men endte med at snuppe en sejr, da klubben lørdag åbnede sæsonen på udebane mod B93.

Inden for et par minutter i anden halvleg scorede Lars Kramer og Lucas Andersen et mål hver, inden Nicklas Helenius lukkede og slukkede i overtiden. Kampen endte 3-0.

Oprykkerne fra B93 gik aggressivt til værks i første halvleg, og nedrykkerne fra AaB bøvlede med at finde melodien.

AaB skulle spille kreativt for at dirke det defensivt indstillede hjemmehold op.

Det havde nordjyderne svært ved i den første del af kampen, og det medførte en masse frustration. Den offensive kreatør Allan Sousa brokkede sig nærmest konstant og fik til sidst et gult kort.

Værterne formåede i perioder at få greb om bolden, og i duellerne gik de så hårdt til vaflerne, at AaB måtte skifte Younes Bakiz ud allerede inden pausefløjt.

Kønt var det ikke, men AaB blev holdt fra chancer.

Nordjyderne intensiverede presset i anden halvleg, og efter knap en time kom forløsningen - to gange inden for to minutter.

Først steg Lars Kramer op til et hjørnespark og pandede kuglen i nettet, og da bolden blev givet op igen, fik Lucas Andersen bolden i udkanten af feltet og kanonerede den i mål.

Dybt inde i kampens tillægstid blev kampen lukket og slukket, da AaB kombinerede sig gennem den københavnske defensiv.

Bolden havnede til sidst hos Nicklas Helenius, som knaldede den op i hjørnet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“