Sport - Ritzau

AaB er det mindst scorende hold: Anfører kigger indad

AaB er det mindst scorende hold: Anfører kigger indad

AaB er det mindst scorende hold: Anfører kigger indad

Ritzau
Horsens
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga AC Horsens - AaB Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB døjer med at score mål. Anfører Lucas Andersen erkender, at han ikke har været god nok.

Med blot 10 mål i 12 kampe er AaB sammen med Horsens det mindst scorende hold i denne Superligasæson.

Mandagens chancefattige 0-0-kamp mellem de to hold bidrog ikke til at stoppe snakken om AaB's offensive problemer, og anfører Lucas Andersen erkender, at han foreløbig ikke selv har været kampafgørende nok.

- For mit eget vedkommende, så har det ikke været godt nok. Jeg vil gerne være kampafgørende, og det har jeg ikke været. Det er sådan, det er. Jeg ville gerne have præsteret bedre og havde hjulpet holdet mere.

- Jeg føler, jeg lægger alt det, jeg kan derinde. Jeg forsøger at være en leder, coache og være med i presspillet. Det man kan vinge af i forhold til at forsøge at levere, men slutprodukt har der ikke været meget af.

- Det handler om at arbejde hårdt, og lige pludselig så er den der, og forhåbentlig så har vi en anden snak om nogle kampe, siger Lucas Andersen.

I mødet med Horsens skabte nordjyderne kun ganske få muligheder foran mål. Og intet kommer let til AaB's offensive spillere for tiden.

- Når man er i vores situation, så skal man bruge ti chancer for at score. Louka Prip scorede på alt i sidste sæson, og lige nu fungerer det ikke, og sådan er det for flere af os foran.

- Vi kæmper os ud af det og arbejder stenhårdt på træningsbanen. Vi skal bare have nogle succesoplevelser, siger Lucas Andersen.

AaB-træner Erik Hamrén peger på, at flere ting er en udfordring for AaB lige nu, når det kommer til at lave mål.

- Det er mange ting, vi ikke gør godt nok. Vi skal komme til flere målchancer og skabe dem, og når vi får dem, skal vi også være effektive.

- Vi arbejder hårdt sammen, men vi er alt for dårlige, når vi vinder bolden, så taber vi hurtigt bolden igen. Sådanne ting må vi blive bedre til, siger han.

Han synes dog ikke, at ansvaret kun ligger hos Lucas Andersen.

- Det er ikke kun én spiller. Det er alle på banen. Vi har ti andre, der også skal være afgørende. Vi skal være bedre over det hele, siger Erik Hamrén.

Næste gang, Lucas Andersen og hans holdkammerater skal forsøge at få netmaskerne til at blafre, er på fredag, når AaB skal en tur til Lyngby.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“