Sport - Ritzau

AaB henter amerikansk offensivspiller i New York

AaB henter amerikansk offensivspiller i New York

AaB henter amerikansk offensivspiller i New York

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
MLS NYCFC Soccer Foto: Adam Hunger/Ritzau Scanpix

Andres Jasson har lavet en fireårig kontrakt med superligaoprykkeren AaB.

Superligaoprykkeren AaB har fredag tilført sin trup nyt blod.

Fra amerikanske New York City FC kommer den 22-årige offensivspiller Andres Jasson ind på en fireårig kontrakt.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Andres Jasson er særdeles dygtig i det offensive presspil, som vi ønsker at praktisere, og så er han både meget alsidig, hurtig og udholdende.

- Derfor har han også været en spiller, vi har haft et godt øje til, og vi er glade for, at det allerede nu er faldet på plads, siger sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.

Jasson kalder AaB en stor og historisk klub, som han havde nemt ved at sige ja tak til.

- Personligt vil jeg gerne spille så meget som muligt, score en masse mål og bidrage til, at vi som hold leverer nogle gode præstationer og resultater.

- Jeg kommer i hvert fald til at arbejde hårdt, tage mange løb og give mig 100 procent for klubben, og så kan jeg forhåbentlig krydre det med gode momenter på bolden, siger Jasson.

AaB's nye mand har scoret fire gange i 69 optrædener for New York City FC.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“