Sport - Ritzau

AaB henter et point i Odense i overlevelsesjagten

AaB henter et point i Odense i overlevelsesjagten

AaB henter et point i Odense i overlevelsesjagten

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - AaB Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB var bedst, da AaB kom på besøg i Odense, men de to hold måtte nøjes med et enkelt point i et intenst opgør.

AaB rykkede foreløbigt op over nedrykningsstregen, da nordjyderne fredag spillede 1-1 ude mod OB.

OB var klart bedste hold i første halvleg, hvor fynboernes hurtige pasninger og høje pres skabte store vanskeligheder for gæsterne. Her var særligt OB-kanten Emmanuel Sabbi en evig kilde til uro.

AaB kom bedre med efter pausen, hvilket gav pote med en udligning i anden halvleg, men herefter satte OB sig på kampen og trykkede på for en sejrsscoring, men uden held.

Resultatet betyder, at AaB rykker op over nedrykningsstregen på en bedre målscore end AC Horsens, som gæster FC Midtjylland søndag.

OB har med det ene point nu ét point op til FC Midtjylland på den playoff-givende syvendeplads.

OB startede kampen som spildominerende fra første fløjt. Her var særligt de to offensivspillere Jakob Breum og Emmanuel Sabbi farlige, når de blev sat i scene på hver deres kant.

Det fik OB udbytte af efter 13 minutter, da sidstnævnte kantspiller brød igennem i AaB's venstre side og kunne sætte bolden ind til 1-0. Herefter fortsatte OB-dominansen med flere halve og hele chancer.

AaB sluttede dog første halvleg af meget bedre end den startede, og holdet kom også bedre ud efter pausen.

Der kom der nemlig et mere ligeværdigt kampbillede, hvor begge mandskaber havde spilovertag og pæne muligheder.

Og efter 66 minutter fik AaB udbytte af den bedre anden halvleg, da midtbanespilleren Pedro Ferreira fik udlignet til 1-1.

Herefter stod der dog OB på det meste, men selv om værterne generelt var bedst, var de chancer, værterne fik skabt, ikke store nok til for alvor at blive farlige.

Kampens cypriotiske dommer pegede i slutminutterne på pletten til et straffespark til AaB, men VAR viste, at der var offside i opspillet.

Dermed måtte gæsterne tage til takke med et enkelt point i Odense.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“