Sport - Ritzau

AaB misser forløsende sejr trods chancehav mod FCM

AaB misser forløsende sejr trods chancehav mod FCM

AaB misser forløsende sejr trods chancehav mod FCM

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga AaB - FC Midtjylland Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jonas Lössl afværgede flere store chancer til AaB, som måtte nøjes med uafgjort hjemme mod FC Midtjylland.

Nedrykningstruede AaB missede mandag alletiders chance for forløsning, da FC Midtjylland var under pres i et målløst opgør i Superligaen.

Det var nemlig hjemmeholdet, som styrede kampen. AaB kom således til en masse chancer gennem tålmodigt angrebsspil. Skarpheden stod dog som nordjydernes største svaghed.

Midtjyderne viste tænder, når det kom til omstillinger og dødbolde, der var gæsternes primære grobund for nogle knap så markante chancer.

Opgørets største mulighed havde AaB’s midtbanemotor, Iver Fossum, efter knap ti minutter. Men nordmanden drønede sit forsøg på overliggeren fra klos hold, efter at Jonas Lössl var nede og afværge et skud fra distancen.

Tre gange i løbet af første halvleg kom Nicklas Helenius til markante chancer.

Men Jonas Lössl stod i vejen i en omstilling og i en hovedstødssituation, mens Stefan Gartenmann også reddede et af AaB-angriberens hovedstød på stregen. Hjemmeholdet holdt altså presset på FC Midtjylland og i særdeleshed Lössl i mål.

Efter en time kom gæsterne til en stor chance, da spidsangriberen Emam Ashour kom til en skudchance helt umarkeret. Egypteren sparkede dog forbi.

Med et kvarter tilbage forsøgte AaB-træner Erik Hamrén en offensiv indsprøjtning, og den kastede prompte en stor mulighed af sig. Nyindskiftede Marco Ramkilde strøg dybt ned til en helt fri duel med Lössl, men igen gjorde keeperen sit arbejde.

Med få minutter tilbage sendte AaB-stopperen Rasmus Thelander slutteligt et hovedstød på overliggeren efter et frispark.

Dermed har FC Midtjylland fortsat ikke tabt en udebanekamp i Superligaen i indeværende sæson. AaB har ikke vundet en ligakamp i Aalborg siden 21. august 2022.

AaB har med det ene point nu syv point op til Horsens på den anden side af nedrykningsstregen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“