Sport - Ritzau

AaB sælger forsvarsspiller til Galatasaray

AaB sælger forsvarsspiller til Galatasaray

AaB sælger forsvarsspiller til Galatasaray

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - AC Horsens, 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

21-årige Mathias Ross bliver holdkammerat med Victor Nelsson i storklubben fra Istanbul.

Den tyrkiske storklub Galatasaray kan fremover komme til at spille med en dansk duo i midterforsvaret.

Victor Nelsson får således selskab af AaB-spilleren Mathias Ross.

Den nordjyske superligaklub oplyser torsdag aften, at man har solgt den 21-årige midterforsvarer til Istanbul-klubben.

- Denne mulighed er en kæmpe chance for Mathias i sin videre karriere, siger sportschef Inge Andre Olsen til AaB's hjemmeside.

- Galatasaray er en enorm klub i Tyrkiet, og der venter ham store oplevelser, som vi ønsker ham al mulig held og lykke med.

Forsvarsspilleren fortæller, at det er svært at sige farvel til AaB, hvor han står noteret for 104 førsteholdskampe. Beslutningen var alligevel forholdsvis nem at tage.

- Det er en kæmpestor mulighed for mig, som jeg under ingen omstændigheder kunne sige nej til. Det er en stor klub i Europa med kæmpestore traditioner, så det er en drøm, der går i opfyldelse, siger Ross.

Handlen kan lade sig gøre, fordi det tyrkiske transfervindue først lukker ved midnat natten til fredag.

AaB har ikke mulighed for at købe en erstatning, da transfervinduet i Danmark lukkede i sidste uge. AaB kan dog hente en klubløs spiller.

Galatasaray oprustede massivt torsdag aften, da Mathias Ross blev præsenteret på Istanbul-klubbens sociale medier sammen med fire andre spillere, heriblandt flere store navne.

Juan Mata, Mauro Icardi, Yusuf Demir og Milot Rashica er også nye ansigter i klubben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“